URBANblog

17.08.09

Er du sulten, poet?

Kategoriseret under Forfattere under Himlen 2009, Info 2008 af ordunderhimlen

ORD UNDER HIMLEN ABSINT EFTERFEST DEN 22/8  KL. 17 -
BLISS, KOMPAGNISTRÆDE 2, KBH K

I forbindelse med Ord i Under Himlen i Kongens Have den 22.august 2009, vil Bliss Cocktailbar i Kompagnistræde 2 danne rammerne for aftenens videre forløb. Stedet er beliggende i ganske kort afstand fra Strøget på hjørnet af Strædet og Hyskenstræde - lige i hjertet af København.

Her vil optrædende såvel som gæster have mulighed for at møde hinanden, spise middelhavslækkerier, og i den poetiske anledning er der særlige priser på øl og naturligvis på absint - en drik som stedet har som speciale. Der vil være et par gimmicks mere:

DONÉR EN DIGTSAMLING
Bliss arbejder på at lave et lille lyrik-bibliotek på stedet. Har du en digtsamling som du vil donere, så tag gerne et eksemplar med og vær med til at sætte dit præg. Giv stedets gæster mulighed for at nyde en absint til støvet musik og DINE ord.

ÅBEN MIKROFON
Til de der ikke har fået sagt eller hørt ord nok, vil der hen på aftenen være 2 timers åben mikrofon. Princippet fungerer som vanligt med “taler-liste” og ca. 5-10 minutters seancer.

FOTO
Da denne aften er stedets første egentlige event, vil der blive taget billeder i professionel kvalitet til minde om aftenen.

ABSINTEN PÅ BLISS
Bliss fungerer som “hovedkontor” for Det Danske AbsintSelskab og har i skrivende stund 11 slags ægte absint fra Frankrig og Schweiz, produceret efter autentiske opskrifter. Stedet er udstyret med ægte absintfontæner til den helt rigtige forberedelsesmetode. Således kan du denne aften drikke ægte absint, præcis som Baudelaire, Verlaine og Rimbaud gjorde det på deres tid. Det Danske Absintselskab vil være tilstede, svare på spørgsmål, aflive de værste myter om absint samt fortælle “et par røvere” fra deres rejser.

Der bydes naturligvis også på andre drikke og cocktails (både med og uden absint).

ORD UNDER HIMLEN PRISER:
- Absinthe Kallnacher: 40 kr
- Absinthe Un Emile 68: 50 kr
- Fadøl: 40 kr

Vel mødt til en memorabel, poetisk og smuk sensommeraften!

TILMELD DIG SPISNING OG EFTERFEST  12  PÅ  Mail:  ordunderhimlen.2009@gmail.com.

Bliss har stadig en anelse plads.

~oOo~

Med lyriske & grønne hilsener

Ord Under Himlen
&
Bliss

~oOo~

Bliss - Cocktail og Absint Bar: www.bliss-cocktails.dk
Det Danske Absintselskab: www.absinthium.dk
Ord under Himlen: http://ordunderhimlen.urbanblog.dk

Absinthium - Det Danske Absintselskab - Det Danske AbsintselskabKilde: www.absinthium.dkDu kan blive “fan” af os og modtage opdateringer, udbrud og irrelevanser. Herudover kan du møde andre afhængige.Besøg Absintselskabet på Facebook

08.09.08

Silhuet under blå himmel i Kongens Have

Kategoriseret under Info 2008, Levende billeder fra OUH 08 af ordunderhimlen

Vi fik en mail fra Tosommerfugle om at han havde filmet  Silhuet i Kongens Have d. 30.8. Vi bringer derfor et hyggeligt indslag med poesi.

*

*

06.09.08

Poetz Weekly anmelder Ord Under Himlen 08

Kategoriseret under Info 2008, kultur af ordunderhimlen

På facebook kan man møde lidt af hvert - blandt andet John Skovmand, Nimrod Arkadian, Jacob Gummi, Spidermann Nielsen, Det Brune Tæppe og Jimi. Men hér på bloggen er det nu mest John Skovmand vi er henført af.

Læs, grin eller græd når I læser John Skovmands reportage om Ord Under Himlen 08  - som Poetz Weekly selv udtrykker det på facebook - og vi smiler da gennem tårer endnu.

Men inden vi kom så langt måtte vi først bearbejde krisen der fulgte efter læsning af John Skovmands reportage på facebook/Poetz Weekly .

1.  Chokfasen. Først var vi simpelthen i chok. Vi følte kaos og reagerede irrationelt ved konfust at downloade billeder fra Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse.

2. Reaktionsfasen. Vi måtte vold og pine erkende hvad der var sket - John Skovmand var en realitet og nu måtte latteren bearbejdes. Men det tog tid for han var så underholdende, sjov og særlig.

3. Bearbejdningsfasen. Der blev vi nuanceret og måtte forholde os til John Skovmand. Indrømmet - det var en ny situation. Men vi måtte videre. Vorbasse-Hejnsvig filerne blev slettet som noget af det første.

4. Nyorienteringsfasen. Dér er vi NU! Og denne fase får os til at bringe John Skovmands reportage om Ord Under Himlen - hér på bloggen.

Vi er blevet en erfaring rigere og ved nu hvordan det er at være kendte personer. Vi kan ikke gå i fred på facebook mere. (YES!)! Og under denne tekst følger en smule Skovmand. Resten af Poetz Weekly’s anmeldersnilde munder ud i et link der så fører læseren videre til Poetz Weekly’s  facebook.

*

n1033298956_81.jpg Anmelder John Skovmand som bestemt ikke er det mindste anonym. Og hvis han er tør vi ikke vide hvem der gemmer sig bag skærmen(e).

***

Den 2. september skriver John Skovmand om Ord Under Himlen:

*

John Skovmand var med ‘Ord Under Himlen’ i Kongens Have.

Reportage: Ord Under Himlen, lørdag 30.august 2008, Kongens Have, København

Poesiens dag under himlen
For andet år arrangerede de to forfattere, og forhenværende underskovs/digte.dk forfattere, Lonni Krause og Lisbeth Heckmann ‘Ord Under Åben Himmel’ i Kongens Have. Arrangementet fungerer i praksis som afløser for ‘Poesiens Dag’ som Lene Poulsen og andre i en årrække kørte på samme dag i Frederiksberg Have, og er skåret over samme, omend endnu løsere læst.

Ord overalt
Omkring 100 forfattere/digtere og andet ordfolk var troppet op i den solbeskinnede have, hvor der var valgfrit oplæsnings sted og -tid, fra 12-16.30. De inviterede, og eller tilmeldte poeter, havde fået besked om at medbringe paraply, navneskilt og venner efter behag. Og selv om der var mange mennesker i haven, var det hurtigt ret tydeligt at se at der ikke var mange poeter som havde ret mange venner, eller også havde de bare ikke taget nogle med. Eller måske var det bare mest vennerne som hørte på dem. Desuagtet, er helhedsindtrykket af 100 digtere som læser deres værker op på tilsyneladende tilfældige steder i det offentlige park-rum, en oplevelse som, alene i kraft af installationen som sådan, er værd at gentage og arbejde videre med.

Selvfølgelig var der så også revl og krat, hvilket snarere end at være irriterende, er et af arrangementets styrker. Som f.eks skuespilleren Ken Vedsegaard som….Læs videre en tredjedel nedad siden på facebook. 

*

Lonni Krause henviser  tilbage til Poetz Weekly.

30.08.08

Fri luft til ordene i Kongens Have NU!

Kategoriseret under Info 2008, kultur af ordunderhimlen

I dag er arrangementet Ord Under Himlen i Kongens Have en realitet.

Og se lige vejret!

femdgn_dk.png

*

Når forfatterfolk forlader skrivekammeret for at  læse op af egne og andres værker under åben himmel, er det ikke altid sikkert at solen skinner. Men den skinner i dag! 

Så vel mødt i Kongens Have!

Varme Afkrydsninger

Når forfatterfolk i dag går glade ind i Kongens Have klokken 12.30 - via indgangen der læner sig op ad Gothersgade og Kronprinsessegade, da står Lisbeth/Lonni også klar med kuglepen og varme afkrydsninger.

Så Kære Publikum kære Poeter - Ordet er frit fra klokken 13.00 - 16.30!

Kl 16.30 foran Café Herkules

Når forfatterfolk nærmer sig afslutningen af eventen vil det være tid for Årets Forfatterpris(er) for Ord Under Himlen 08 ved Café Herkules kl. 16.30. Disse uddeles af en mystisk person med en H.C Andersen hat. Så husk at være til dér.

*

566666-1.jpg
 

Lisbeth & Lonni

29.08.08

Lyt til Kulturnyt på DR2 i dag og Tore Leifer er din studievært

Kategoriseret under Info 2008, kultur af ordunderhimlen

http://www.dr.dk/p2/kulturnyt

Ord Under Himlen drager mod Ørestad sammen med forfatteren Charlotte Inuk Hoff Hansen.
Programmet ( klokken 15.15 - 15.45 ) vil dreje sig om OUH og Charlottes ny bog ‘Store Dyr’. Romanen udkom d. 22.8 på forlaget Tiderne Skifter.

Charlotte Inuk Hoff Hansen er én ud af rigtigt mange forfattere, der deltager med oplæsning lørdag d. 30.8 i Kongens Have.

27.08.08

Ord Under Himlen efterlyser aktive lyttere/observatører med mobiltelefoner!

Kategoriseret under Info 2008, kultur af ordunderhimlen

Lørdag den 30.8 mellem kl. 13 og 16.30, vil poeter prosaister og ordekvilibrister læse deres digte noveller og tekster op i Kongens Have.

Men hvem er netop din yndlingsdigter/forfatter i Haven på lørdag?

Vi kunne forestille os, at arrangementets gæster medbringer mobiltelefon og optager/filmer netop deres yndlingsdigter(e) og sender filerne til   Kommentarer

25.08.08

Ord Under Himlen i Den2Radio med Chili Turell og Maja Lucas

Kategoriseret under Info 2008, kultur af ordunderhimlen

Fra den 24.8 - 30.8 kan man lytte til et lille indslag om Ord Under Himlen, kort fortalt af Lisbeth Heckmann & Lonni Krause. Indslaget er krydret med Chili Turell og Maja Lucas, der oplæser egne digte og desuden er to ud af mange forfattere der deltager i Ord Under Himlen.

Klik ind på  Den2Radio i dag og få en oplevelse.

25.06.08

Fri luft til ordene i Kongens Have

Kategoriseret under Info 2008, kultur af ordunderhimlen


For andet år i træk er der mulighed for at opleve professionelle såvel som amatørdigtere i fri dressur, når arrangementet Ord Under Himlen løber af stabelen lørdag den 30. august i Kongens Have. Som noget nyt uddeles i år Årets Forfatterpris for Ord Under himlen 2008.

imgp4168.jpg

En gang om året forlader de blege digtere deres skrivekammer, og læser op af egne og andres værker ved arrangementet. I år kan man blandt andre opleve Maja Lucas, der debuterede med den anmelderroste Jegfortællinger i 2007, Peter Dyreborg, Danmarksmester i Poetry Slam, og skuespilleren Ken Vedsegaard, kendt fra tv-serien Krønikken, der blandt andet læser Michael Strunge.

Alternativ til Poesiens Dag
Ord Under Himlen opstod ved lidt af en tilfældighed. Da det hedengangne Poesiens Dag i 2007 blev aflyst blot tre uger før arrangementet var planlagt. Både forfattere og publikum havde afsat dagen, så forfatterne Lonni Krause og Lisbeth Heckmann tog en hurtig beslutning om at planlægge et nyt arrangement. Det blev til Ord Under Himlen 2007.

- Vi havde næsten ingen tid til at planlægge, ingen tid til at finde sponsorer og ingen tid til at reklamere for det nye tiltag. Så vi arbejdede hårdt på at få arrangementet op at stå med så kort en frist. Heldigvis var debuten på Ord Under Himlen en succes, hvor der deltog omkring 50 digtere fra hele landet. Som forfatteren Kenneth Krabat efterfølgende udtalte var der en god anarkistisk feeling ved Ord Under himlen, fortæller Lonni Krause, der er en af de to primus motorer ved arrangementet.

Stor interesse for arrangementet
I år har der været tid til at forberede det hele mere grundigt. Der er sendt invitationer ud til ikke mindre end 200 poeter fra hele landet, og mange har allerede givet tilsagn om at deltage. 

- Vi ved at der er stor interesse for poesien rundt om i landet – tænk blot på en webside som digte.dk, der har over 20.000 profiler! Derfor håber vi selvfølgelig også på, at der kommer masser af publikum – og så krydser vi fingre for godt vejr, fortæller Lisbeth Heckmann, den anden af de to initiativtagere.

Ord Under Himlen er åbent for alle – både oplæsere og tilhørere. Poeterne vælger selv om de ønsker at læse op i grupper eller alene. Poeterne spreder sig rundt i Kongens Have, og så kan publikum gå fra oplæsning til oplæsning, eller slå sig ned på græsset, når øret fanges. Som noget nyt uddeles der i år Årets Forfatterpris for Ord Under Himlen 2008. Det foregår på festlig vis ved Cafe Herkules i Kongens Have kl. 16.30.

I øjeblikket går de to arrangører med tanker om at sprede Ord Under Himlen til andre dele af landet – fx et arrangement i Århus og Odense. Tiden vil vise om vi til næste år, skal opleve Ord Under Himlen på Turne.
*

pict0133.jpg Kenneth Krabat deltog med Dagens Digt i Ord Under Himlen sidste år. Man vil kunne møde ham i Kongens Have den 30.8 i år.

*


Om Ord Under Himlen

  • Foregår den 30. august i Kongens Have i København
  • Tidspunkt: Fra kl. 12.30 til 17.00
  • Deltagere mødes ved indgangen Gothersgade/Kronprinsessegade
  • Alle er velkomne til at læse op af egne og andres værker
  • Oplæsere bedes medbringe navneskilt
  • Arrangementet er gratis
  • Tag så mange tilhørere med som du kan tænke dig lytter til dine ord
  • Medbring eventuelt tæppe og paraply
  • Arrangører: Lonni Krause og Lisbeth Heckmann

*

Ved arrangement deltager blandt mange andre:

*

 Maja Lucas

Ken Vedsegaard

Morten Søkilde

Niels Frank

Hans Otto Jørgensen

Robert Zola Christensen

Kenneth Krabat

The Keith

Jacob Hallgren

Claus Høxbroe

Nicolaj Stockholm

Chili Túrell

Peter Dyreborg

*

Den 1. juli 08 offentliggøres listen med deltagere, der på nuværende tidspunkt har tilmeldt sig Ord Under Himlen. Og du kan stadig nå at tilmelde dig! Skriv til os på:

 ordunderhimlen at gmail.com

*

Arrangementet  afholdes med Støtte fra

Kunstrådets Litteraturudvalg

og Københavns Kommunes Kunst og Kultur

25.05.08

Indbydelser til Ord Under Himlen til højre og venstre vandret og horisontalt!

Kategoriseret under Info 2008, kultur af ordunderhimlen

ORD UNDER HIMLEN 2008

i Kongens Have lørdag den 30.08 fra 12.30 - 17.00

Den 25.5 2008

Kære digtere, prosaister og ordekvilibrister!

Hvis I ikke er én af de mange, der har modtaget invitation til Ord Under Himlen i dag så læs videre hér:

Kom - lyt , se og vær med til at skabe poesien i Christian IV Have med udsigt til Rosenborg Slot.

Vi mødes klokken 12.30 lige indenfor hjørneindgangen, der lægger sig op ad Kronprinsessegade/Gothersgade. Det er en god idé, at medbringe tæppe og paraply.
Da vi bliver mange oplæsende poeter i år, anbefales det, at I også tager navneskilt med.

Sidste års erfaring viste os, at nogle poeter ville læse op i grupper og andre alene. Find i givet fald ud af hvad, der passer dig, og arrangér selv din oplæsningsform.

Som noget nyt uddeler vi Årets Forfatterpris for Ord Under Himlen 2008 - kr. 1.000. Det foregår på festlig vis ved Café Herkules i Kongens Have kl. 16.30, hvor vi alle vil samles og nyde et glas champagne. Der vil desuden blive taget et fællesbillede.

Efter arrangementet går vi en tur i byen og spiser. Dem der har lyst til at deltage i spisningen, må gerne melde tilbage af hensyn til bordbestilling.

ordunderhimlen.urbanblog.dk (se link længere nede) laver vi en kort forfatterpræsentation af dig. Du er velkommen til at sende os et digt og link til din hjemmeside eller digtside, så vi kan sætte det på bloggen ud for dit navn.

Vi vil gerne vide hvor mange og hvem, der ønsker/ikke ønsker at bidrage med oplæsning til Ord Under Himlen. I bedes derfor melde tilbage til os via mail: ordunderhimlen@gmail.com senest mandag den 16.6 klokken 12.00.

Vel mødt!

Lisbeth Heckmann & Lonni Krause

Link: ordunderhimlen.urbanblog.dk

88.jpg - Christoffer Gertz Bech ved sidste års Ord Under Himlen

Foto: Lonni Krause

18.05.08

Så er der Ord Under Himlen den 30/8 - 2008

Kategoriseret under Info 2008, kultur af ordunderhimlen

Så sandt, som det er skrevet her bliver der en ny omgang Ord under himlen i Kongens Have. I år har Lisbeth Heckmann Andreasen og Lonni Krause valgt, at dagen skal være en lørdag. I løbet af denne måned (maj) sendes indbydelser ud til højre og venstre og som der meldes tilbage fra indbudte, således vil denne blog også stille og roligt tage form og præsentere dem, der kommer og læser op i Kongens Have den 30.8 fra klokken 13.00 - 16.00.

Sidste års deltagere vil automatisk blive oplyst om arrangementets form og idé via mail og flere (nye) poeter vil blive indbudt.

I år følger en lille overraskelse - men den røbes ikke hér.

Skriv gerne til de 2 damer * hvis der er spørgsmål eller hvis DU sidder med dét digt der fortjener at blive læst op på denne særlige dag.

*  ordunderhimlen at gmail.com

566666-1.jpg

Et view over sidste års Ord Under Himlen:

MySpace.com - ord under himlen - DK - Other / Soul / Club - www