Poeter, digtere og forfattere fra Jylland, Sjælland og Fyn giver Ordene videre
Lars-Emil Woetmann Nielsen vil læse lidt omkring på en måde, der giver lytteren en fornemmelse af, at der virkelig er noget vigtigt på spil, følelser, politik, etc.
Medlem af digterfællesskabet Koordinat (www.koordinat.dk) og netop en af dem, der vil gøre en forskel. Man tænker sit. Man mimer døden.”
- og til Ord Under Himlen Efterfest kl. 17 - på Bliss, Kompagnistræde 2, Kbh. K. med middelhavsmad, absint, poetoplæsninger og Thurston Magnus som toastmaster.
Kære digter, prosaist og ordkunstner!
Kom og lyt til lyrik, prosa og poetry slam og vær gerne selv med til at skabe stemmerne og stemningen i Christian IV’s Have med udsigt til Rosenborg Slot og gør denne eftermiddag i det indre af København til en summende event for 3. år i træk.
Vi mødes inden for i Haven kl. 13.00 v. Gothersgade/ Kronprinsessegade lørdag den 22. august 2009.
Efter samlingen går vi ud og læser op rundt omkring i haven. Nogle ønsker at læse op i grupper andre alene. Find ud af hvad, der passer til dig, og arrangerer selv din oplæsningsform. Det er en god idé at medbringe tæppe og paraply samt et navneskilt, så tilhørerne kan se, hvem du er.
I år uddeler vi ingen forfatterpris , men mødes, snakkes og giver en øl, lidt ord og noget kildevand efter oplæsningerne sluttes rundt omkring . Det foregår ud for Cafe Herkules i Kongens Have kl. 16.00 . Her vil desuden blive taget nogle fællesbilleder og i løbet af dagen zoomet ind på oplæserne.
Efter arrangementet går vi, der har lyst og tid, hen på Bliss, Kompagnistræde 2 til Efterfest (Tilmeld dig eller duk bare op til noget absint!).
Hvis du vil deltage i oplæsningerne, bedes du indsende din forfatterpræsentation samt dit digt eller tekst til Ord Under Himlens gmail, som så vil bringes på denne blog. Send gerne din tilmelding snarest, så du kommer med på bloggen. Du er også velkommen til at sende os et link til din hjemmeside eller digtside, så vi ligeledes kan sætte det på bloggen ud for dit navn.
Tilmelding og spørgsmål kan sendes til Ord Under Himlens g.mail.
Vel mødt!
Lisbeth Heckmann
Ord Under Himlen 2009
Tlf. 3150-6750
Mail: ordunderhimlen.2009@gmail.com
Link: ordunderhimlen.urbanblog.dk
(Dette år er der ikke søgt fondsmidler til nogen oplæsende forfattere.)
er baseret på virkelige hændelser i det omfang han finder generisk, offentlig anvendelighed i de samlede erindringståger. Til tider vågne drømmestrømme med et absurd strejf. Naturen og barndommen vender han gerne tilbage til, da begge dele perspektiverer og romantiserer så vældigt.
Under åben himmel vil han tisse i buskene og tage en masse billeder af de andre og mumle et par ord om træer og rødder til én person ad gangen, da hans ord er sagte, ikke råbte.
han kan ikke bruge billeder
af verden til noget uden
de falmer han kan ikke se fuglene
uden samtidig at flå dem
ned fra himlen han kan ikke
sige ja uden at ryste på
hovedet;
en tanke skal lægges
som et æg have de rette
betingelser ergo
er et æg et nu en myretue
et tempeltræ og ergo
er alt hvad han siger sandt
han har lagt sytten digte
ved parkens sti dækket dem
til så man kun kan læse digtet
der ligger øverst og gætte
de seksten andre;
han siger du er en gren
du er også en skov
en skov af glæde og sorg
gennem hvilken en bæk
af latter
løber
er 36 år og skriver lyrik, prosa og sangtekster. Kommer i de litterære miljøer som Det Potiske Bureau, Underskoven, la Fontaine og Onkel Danny’s Joint.
.
Søvnløs
I en søvnløs tilstand
af tankespind
lister tiden sig stille ind
i mit sind
Og spreder en uro
der forplanter sig
i mit system og idéen
om den dag - det ikke er noget problem
For at være nu og her
er en kunst i sig selv
at glemme tid og sted
et kald der varer ved
I mit fravær og nærvær
på samme tid
fortabes jeg i et nu
der bliver ved
Samme tankegange
som sidste nat
om et fortsat forløb
jeg ikke helt forstår
Tanker om dage fra før igår
vender tilbage og drejer sig om
løgn, svigt, al den dramatik
og handlinger uden nogen logik
Om kærligheden der svandt hen
og tabet af dig du var min ven
i et genskær af tidens lys jeg ser
alt det der ikke er mer’
I min situation af stagnation
har tvivlen rystet mig i troen
beror det hele på held mér og mér
hvornår er det egentlig at jeg sker?
Rette tid på rette sted og hjertet med…
.
Sort nat
En én-øjet kat, er den sorte nat
Der lydløst, smyger sig omkring mig
Månens nådesløse skær
Kaster lange skygger ind
Gennem ruden
Tanker om tid, trænger sig på
Hvad jeg bør gøre
Hvad jeg egentlig skal nå
-der er så vigtigt
Hvileløse ord, strejfer om i mit sind
Gentagelser, der bliver ved
Og spekulationer, der ta’r til
Et evindeligt ordkløveri
Lader mening gå ram forbi
Kombinationer, af et alfabet
Danner sætninger om hvad
Der faktisk er sket
Hvad der var rigtigt
Hvad, betyder et ord
I rette sammenhæng
Ét blik kan sige så meget mere
Et kys så meget andet
Mit hoved værker af tankespind
Og tankeforløb, der går i ring
En indre diskussion
Om min situation ender blindt
Mine tanker danser med skyggerne på væggen
Nattens øje holder øje med mig
Og holder mig vågen
Jeg famler rundt i søvngængeri
Jeg venter på
At natten
Er forbi
ORD UNDER HIMLEN ABSINT EFTERFEST DEN 22/8 KL. 17 -
BLISS, KOMPAGNISTRÆDE 2, KBH K
I forbindelse med Ord i Under Himlen i Kongens Have den 22.august 2009, vil Bliss Cocktailbar i Kompagnistræde 2 danne rammerne for aftenens videre forløb. Stedet er beliggende i ganske kort afstand fra Strøget på hjørnet af Strædet og Hyskenstræde - lige i hjertet af København.
Her vil optrædende såvel som gæster have mulighed for at møde hinanden, spise middelhavslækkerier, og i den poetiske anledning er der særlige priser på øl og naturligvis på absint - en drik som stedet har som speciale. Der vil være et par gimmicks mere:
DONÉR EN DIGTSAMLING
Bliss arbejder på at lave et lille lyrik-bibliotek på stedet. Har du en digtsamling som du vil donere, så tag gerne et eksemplar med og vær med til at sætte dit præg. Giv stedets gæster mulighed for at nyde en absint til støvet musik og DINE ord.
ÅBEN MIKROFON
Til de der ikke har fået sagt eller hørt ord nok, vil der hen på aftenen være 2 timers åben mikrofon. Princippet fungerer som vanligt med “taler-liste” og ca. 5-10 minutters seancer.
FOTO
Da denne aften er stedets første egentlige event, vil der blive taget billeder i professionel kvalitet til minde om aftenen.
ABSINTEN PÅ BLISS
Bliss fungerer som “hovedkontor” for Det Danske AbsintSelskab og har i skrivende stund 11 slags ægte absint fra Frankrig og Schweiz, produceret efter autentiske opskrifter. Stedet er udstyret med ægte absintfontæner til den helt rigtige forberedelsesmetode. Således kan du denne aften drikke ægte absint, præcis som Baudelaire, Verlaine og Rimbaud gjorde det på deres tid. Det Danske Absintselskab vil være tilstede, svare på spørgsmål, aflive de værste myter om absint samt fortælle “et par røvere” fra deres rejser.
Der bydes naturligvis også på andre drikke og cocktails (både med og uden absint).
ORD UNDER HIMLEN PRISER:
- Absinthe Kallnacher: 40 kr
- Absinthe Un Emile 68: 50 kr
- Fadøl: 40 kr
Vel mødt til en memorabel, poetisk og smuk sensommeraften!
TILMELD DIG SPISNING OG EFTERFEST 12 PÅ Mail: ordunderhimlen.2009@gmail.com.
Bliss har stadig en anelse plads.
~oOo~
Med lyriske & grønne hilsener
Ord Under Himlen
&
Bliss
~oOo~
Bliss - Cocktail og Absint Bar: www.bliss-cocktails.dk
Det Danske Absintselskab: www.absinthium.dk
Ord under Himlen: http://ordunderhimlen.urbanblog.dk
Absinthium - Det Danske Absintselskab - Det Danske AbsintselskabKilde: www.absinthium.dk
Du kan blive “fan” af os og modtage opdateringer, udbrud og irrelevanser. Herudover kan du møde andre afhængige.Besøg Absintselskabet på Facebook
Hvis nu bare jeg kunne fange et eneste øjebliks sandhed, ville jeg ikke længere føle mig som alien - rækkende ud efter stjernestøv i det danske sprog. Jeg mener nemlig dansk indeholder muligheder for erkendelser, som er helt unikke på denne klode.”
.
Efterårskonto
Solens bankkonto stod i rødt og hun måtte forlænge
sin rute for at effektivisere og spare på varmen
Hun efterlod sine elskere i en stigende kulde
De heldige fandt trøst i hinandens rødbrune vejrbidte kinder
medens stakler blev spist af Poseidons vind dæmoner
Pejsen lunede i de riges stuer
og jeg overskred min budget for jeg ville ikke
ende som vintermåltidets forret
Nu kigger jeg ud af mit vindue med længsel
Mod høstens æbler og løvfaldets sidste glinsende pragt
Det endelige og inderligste ønske om at sommerens rigdom kunne strække
- inden træerne bliver erklæret konkurs - sig langt nok til at trække
lidt mere af høsten ind i min fantasi-vens spindelvæv
førend det også mister sin klister-evne.
Jeg er så selvhøjtidelig, at jeg bilder mig ind, jeg har noget at meddele, der kunne være væsentligt for andre — og jeg er så tilpas ydmyg, at jeg kan se, der er langt endnu, før jeg vil kunne gøre det i helt suveræn stil.
Imens nyder jeg at skrive, men bliver ekstra glad, hvis andre også kan bruge mine fortællinger til noget — for så er der jo allerede skabt bro: mellem dem og mig — mellem inde og ude — mellem rummet, hvor alt endnu er muligt og der, hvor faste former findes.
Og det er vel i grunden det, jeg vil. Og det er derfor jeg gerne vil komme til Ord Under Himlen.
.
“….. Men når jeg støder min stav i jorden, hårdt, og i den allerbagerste, hemmelige lomme alligevel genfinder bare ét eneste lille ønske;
når jeg piller det op og af trævlerne forsigtigt, forsigtigt spinder en ny tynd tråd,
og når jeg så kaster det lille garnnøgle af al min sidste kraft ind i tågen af det tilsyneladende intet, som dog lige så vel kunne være tågen af et formodet noget,
så snor tråden sig frem foran mig, og der opstår retning og mening, og skabelsen sker.” (fra “Langsomt vågner jeg”)
“…..det er blevet en helt igennem lys og dejlig dag, på trods af, at den begyndte så hæsligt; i morges, da mor opdagede, at regnjakken var blevet ovre hos far i weekenden. Og selvom jeg allerede går i femte og længe selv har stået for pakning af weekendtasken, så hidsede mor sig mere og mere op over far og fik det til at lyde, som om det var ham, der med vilje og bare for at genere hende havde beholdt min regnjakke ovre på Sjælland. Hun havde de der hårdt sammenbidte kæber, og alligevel råbte hun højt og med rullende r-er: “Den krrrrrraftidiot!” så der kom lidt spyt på mig; og som altid, når vi taler om far, gjorde det ondt langt inde i brystet på mig, men jeg prøvede ikke at sige hende imod, for så bliver det bare værre, det har jeg opdaget for længe siden. Det eneste der hjælper, er at dreje samtalen hen på noget andet, og det er jeg efterhånden blevet ret god til. ….” (fra fortællingen “Løvemanken”)
” ….. I filmen ville fyren jo bare sige et eller andet totalt pågående om hendes bryster eller bare tage fat, og hun ville straks være helt vildt med ham, og kort efter ville de ligge tværs over rullebåndet eller køledisken, hendes runde bryster ville gynge i takt med hans stød, og hun ville tigge om mere og stønne vildt med halvt lukkede øjne, og til sidst ville hun slubre hans sperm i sig, som var det softice, som hun var ved at dø for.
Men helt ærligt, sådan ville den ægte pige i Føtex nok aldrig gøre i virkeligheden, heller ikke hvis jeg nogensinde fik sagt noget smart til hende. Og jeg ville også blive flov og ikke vide hvad jeg skulle gøre. ….” (fra fortællingen “Som Lærling”)
” … Og så gav hun efter.
Det gik fint i butikken, for ekspedienten troede vel bare at dukken skulle være til et barnebarn eller lignende.
“Skal den pakkes som gave?” spurgte han og var allerede ved at rive papir fra rullen.
Det skulle den aldeles ikke! Næsten havde hun røbet sig ved den lidt for vrede måde, hun havde takket nej på. Den dukke skulle overhoved ikke pakkes mere ind, tvært imod skulle den ud af kassen, og det kunne næsten ikke gå stærkt nok, mærkede hun, da hun havde bragt den i sikkerhed i bilen og sad og flåede i plastfolie og papkasse. …” (fra fortrællingen “Dukken”)
For at finde mine samlede digte slår man op på www.digte.dk og slår op under forfattere og finder sven hansen
Mindsurfing på violette tanker
Blandt bøgeskovens
grønsmilende blade
finder jeg mit råstof
og tikker seriøst
på kantens æg
af min indre ækvator
en åbenbaring lyser
med et råbende oh no
til udregning af
ubekendte stemmer
der før lukkede stier
med krat af frøers skrat
Paganini stryger violin
blandt sprukne buegange
hvor vedbend smyger sig
om blues syngende kvinder
mens Paradisets slanger
danser tango i slimet spyt
den blinde luxus
søger efter souvenir
blandt krebseklør
mens kanoner brager
omkap med flammer
fra stridbare stjerner
jeg rækker ud mod
koret af unge troende
med drømmelængsler
af modpolers kamp
på jagt efter stoffet
hvor blå toner printer liv
jokeren nedlægger veto
snitter børn af roser
parkerer på Nordstjernen
hvor himlens avenuer
slår brudte takter
mod ventende ponyer
min sjæl skipper frosten
og indbyder symfonier til
velkomne kast af farvetoner
på min auras mange lag
mens William Blake sigter
og skyder mod Al Capone
imorgen ønsker jeg
bare at være en
lille suspekt dreng
der kaster sten
i vandet observerende
på ringenes uendelighed
Ufaglært nattevagt på en institution for udviklingshæmmede med en psykiatrisk diagnose og cand.it. Skriver ikke-fiktiv prosa og lyrik. Bidrager til antologien Quintologi med to digte. Arbejder aktuelt blandt andet med optagelser af spoken words fra egen hånd.
Nedenstående to digte er fra samlingen To grønne slanger på min digte.dk-profil.
* Dine lukkede
Hér er mit hullede ansigt, hér, men hvor er spøgelset, der jamrer under vore splittede marker? Knips mig til aske og rejs mig igen og igen et mærke over mine øjnes hivende skakter. Dér bor de allerede bag dine lukkede.
¤ Stærk
det spøger, det er mig, jeg går igen. og kommer hjem blændet af træernes tavse hvide blomster med lugten af sommer og våde veje hængende i skriften. jeg ser mig selv stå oprejst og gennemsigtig. jeg kan lide billedet af et tømt menneske, der langsomt fyldes med tårer til randen af øjnene og løber over. det er sådan, jeg har det. banal og mærkeligt stærk. du gør mig ondt, og nu har jeg set det. nu genkender jeg tegnet. der er alle de ord og en krøllet kærlighed tilbage. nogen løfter sin hånd i et kærtegn. det er mig, der går og spøger. jeg er fjern og langvejs.
Universitetslektor. Skriver faglitteratur og lyrik, sidstnævnte ofte med surrealistiske træk. Inspiration: Bl.a. Paul Celan, Bob Dylan, Jimi Hendrix, Peter Laugesen, Viggo Madsen, Henri Michaux og Morten Søndergaard.
Der kan i det rosa
tørklæde,
når det ligger
løst henkastet
gemt, glemt
fornemmes en aroma
af dig
der forsvandt
som en søster i ånden
et lys der endnu ikke var foldet ud
eller var det min forladte kærlighed
i et mørke
der endnu ikke havde indfundet sig
det svarer med en svag duft
fra kilden
hvor du forsvandt
er f. 1973, skriver som ‘tanjamaria’ på Digte.dk. Er studerende i sin fritid.
Den blufærdige, den generte og den virkeligt bævrende
Jeg må stoppe. Holde
med alt det skaberi. Eller nødvendigvis
trangen til løberi.
Droppe
den blufærdige, den generte og den virkeligt bævrende.
Forkerte, uintegrerede forkvakling.
Begynde forfra. Eller starte igen. Virkelig
prøve denne gang at skille
snottet fra kanel.
afstande
jeg har skrevet mig fast
nede i en sø
i et længere digt af krøllet land
seksoghalvtreds meter siges der
at være til bunden
fra mit vindue af lys
er født i 1977, på Lolland af alle steder. Der er ingen tvivl om, at barndomshjemmets geografiske placering har skabt den eskapist, der konsekvent (eller næsten) skriver i de fantastiske genrer.
Indenfor det sidste år, har han fået udgivet en hel del noveller forskellige steder. Af de mest markante kan nævnes science fiction-novellen When The Music’s Over, der bl.a. er nomineret til Fantastik-prisen og den tragiske Je Ne Sais Quoi, der var en af vinderne af Forlaget Valetas novellekonkurrence. I øjeblikket arbejder han på at sammensætte to antologier med egne tekster. Forhåbentlig vil en af disse inden længe blive udgivet. Tidligere skrev han både digte og prosa, men efterhånden har prosaen fået overtaget.
Ud over selv at skrive, anmelder han selvudgiverlitteratur på Metrord og promoverer nye forfattere på sin blog. www.asilvestri.blogspot.com
.
Kali Siger
Jeg var fremmed for mig selv, allerede inden jeg blev helt mig selv. Den første erindring, der kommer til mig, når jeg tænker tilbage, er en gåtur til skolen. Asfalten var kornet og sort, jeg var blød og køn, med mit halvlange hår blafrende bag mig. Jeg gik og legede med mine tanker, da én dukkede op, som jeg aldrig havde tænkt før. En lille dreng kom gående mod mig, og jeg havde lyst til at slå ham. Bare knytte min næve, og plante den i hans ansigt, så blodet ville stå som krigsmaling ud over hans kinder. Jeg tænkte, at følelsen af mine knoer mod hans næses brusk ville være en følelse, jeg ikke kunne leve uden. Men jeg rørte ham ikke, gik bare forbi mens jeg så en ekstra gang på ham.
Senere på året betaler jeg en af de store drenge, hvis far banker ham, for at banke den lille dreng. Jeg oplever mine tanker udført per stedfortræder. Selv med mellemmanden er følelsen voldsom. Suset af magt, der går igennem mig. Selv om det ikke er mine hænder, der gør det, ved jeg at uden mig var det aldrig sket.
***
Jeg blev mere fremmed for mig selv, da jeg blev ældre og burde vide hvem jeg i det mindste kunne blive. Når jeg blev set på af andre, så de mig som en sød pige, snart kvinde, der altid var hjælpsom og elskede dyr. Det var hvad jeg var. Det meste af tiden. For en gang imellem, altid når jeg gik alene, dukkede tanker op i mit hoved. Tanker, der var så fremmede for mig, at de nogle gange gav mig kvalme. Det handlede altid om at skade andre. Ikke dyr. Engang prøvede jeg at følge en tanke, og i mit sind gøre modbydelige ting ved killinger og undulater. Det havde ingen effekt. Dyr var alt for lidt mennesker. En overgang skrev jeg ned, hvad jeg tænkte, men holdt op igen. Jeg var kvik, og vidste godt hvad der ville ske, hvis min mor eller far så, hvad jeg skrev. Til min 16-års fødselsdag fik jeg foræret råderetten over min børneopsparing, fordi jeg var en så ansvarlig ung dame.
Dagen efter tager jeg ind til København, og betaler en prostitueret for at have sex med en kunde lige foran mig. Jeg vælger kunden, en usundt udseende mand, der er uvasket og med en stor ølmave. Jeg vælger den prostituerede, en pige på min egen alder, med spinkle lemmer og sart hud. Jeg betaler for at han kan gøre hvad han vil ved hende i fire timer. Det gør han også. Da jeg går derfra ringer jeg til 112 fra en korttelefon.
***
Året efter var jeg i fuld gang med gymnasiet, og der skete der et eller andet mellem mig og det at være fremmed. Efterhånden som månederne var gået, var de slemme tanker gledet i baggrunden, jeg havde travlt nok med at leve efter de fuldvoksnes meninger om at være noget og blive til noget. Jeg var ikke populær, men jeg var vellidt. Til dels for mine færdigheder og til dels for min evne til at holde munden lukket. Der var masser af fester, endnu mere sprut og forskellige stoffer i omløb. Men jeg drak altid kun lidt, var den fornuftige og den man kunne stole på. Jeg nåede at forelske mig en enkelt gang, men jeg gjorde aldrig noget ved det. Det var på en måde klassisk. Min bedste veninde var smuk, og meget eftertragtet. Jeg var køn, og hendes påhæng. Dybt inde i var det hvad jeg var, mente jeg selv. For den fremmede havde holdt munden lukket. Lige til den sidste fest i tredje G.
Her bliver jeg til mig selv igen, eller til den anden igen. Til festen hælder jeg piller i min venindes drink, og sikrer at der ingen kondomer er i nærheden. Da hun vakler rundt, overglad og forvirret, får jeg hende til at lægge sig ind på en seng. Drengene er fulde nok til at tage hendes tøj af, og stenede nok til at være ligeglade med at de ikke kan finde kondomerne. Jeg ser til gennem vinduet, mens de gør hvad deres krybdyrhjerner byder dem at gøre. Hun bliver gravid og får en abort fem uger senere. Det er ved min skulder at hun græder sig selv i stykker.
***
Jeg var forvirret i årene efter. Jeg gik videre på universitetet, og læste biologi. På mit stamhold var der kun to andre piger. Vi blev veninder. Jeg var pligtopfyldende, og de andre kunne godt lide mig. Men jeg blev stadig mig selv mere og mere fremmed. Det vanskelige var, at jeg ikke vidste, hvem jeg var fremmed for. Mine drømme blev mere intense, fyldt med modbydelige billeder af andre menneskers ulykke. Det var aldrig mig, der direkte gjorde noget, men andre der gjorde det for mig. Men jeg led ikke af personlighedsspaltning. Det hændte aldrig, at min hverdag blev spoleret af de andre tanker. På tredje år så min fremtid lys ud. Min mentor havde udpeget mig som sin personlige assistent, men der var intet af den sædvanlige misundelse fra de andre studerende. Dertil var jeg alt for venlig og rolig, støttende og dygtig. Min mentor var en midaldrende mand på omkring de 40. Hans rygte var udmærket, og det var tydeligt at han elskede sin familie.
Lige inden de sidste prøver, sender jeg et brev til min ene veninde, der havde sukket en smule efter ham. Til ham sender jeg et brev fra selvsamme veninde. Dagen før hendes forsvar, mødes de på et hotel i Midtbyen. Han er kun en mand, og fristelsen er for stor. Mens de underholder hinanden på hotellet, ringer jeg til hans kone og fortæller hvor hun skal lede. Hun opdager dem. Min veninde bliver nødt til at skrive sit speciale om. Han bliver ikke fyret, men konen skrider fra ham og tager børnene med. Langsomt, men sikkert, glider han forbi virkeligheden og ender i druk og selvmedlidenhed. Året efter hænger han sig selv fra en af bjælkerne i deres sommerhus, et de har købt lige inden han bliver opdaget.
***
Det var ikke svært for mig, at få arbejde efter universitetet. Jeg havde meget gode karakterer, mit speciale var oversat til mange sprog og figurerede i andres arbejde. Ikke overraskende var mit felt biokemi. Det var under mit arbejde, at jeg forelskede mig, og for første gang prøvede at være sammen med en mand. Det var den helt store tur. Biokemi i praksis. Sommerfugle i maven, sammenflytning, erklæringer om evigt troskab. Imens kørte mine drømme videre. Nogle dage så jeg mig selv udefra, og fantaserede om, hvordan han ville se ud, hvis han fandt mig med en anden. Men han kom mig i forkøbet. Det var mig, der fandt ham. Han forklarede, men jeg nikkede blot og vi forlod hinanden. Mit fremmede bevægede sig, men jeg tog ingen hævn. Hans motiver havde været hans egne og ikke mine. Det gik op for mig der, at jeg ikke kunne mærke en følelse af ulykke.
Kvinden, han har været sammen med, er yngre og smukkere end jeg. Hendes veninde er lige så smuk. Det er ikke vanskeligt at betale en gruppe for at møde op på venindens adresse og stjæle hendes forældres adresse. De bor i Esbjerg. Faderen er bankmand. Finanskrisen raser, og økonomien er noget rod. Det koster forbavsende lidt at overbevise en af de unge og ærgerrige funktionærer om, at faderens regnskaber ikke er helt stuerene. Faderen bliver arresteret, og idømt 15 års fængsel. Moderen får fem år for at være medvidende. Veninden kan ikke længere blive i sin lejlighed. Hun ender med at droppe ud af sit studie. Det får mig til at smile.
***
Efter det gik der noget op for mig. Eller jeg gik op for noget. Det fremmede var måske slet ikke det fremmede. Det fremmede kunne i virkeligheden være det jeg var. Jeg havde aldrig følt trang til at gøre dem, der gjorde mig ondt, ondt tilbage. Det virkede for simpelt, for ligegyldigt. Jeg begyndte at skrive ting ned igen, efter min mor døde af malaria. Nogle aftener blev jeg så opslugt af skrivningen, at jeg først stoppede, når min hånd gik i krampe. Andre dage gennemlæste jeg hvad jeg havde skrevet, og alt pegede tilbage til den dag, på vej til skolen, hvor den lille dreng gik foran mig. Den følelse af magt havde jeg fået alle de andre gange også. På en måde var den første handling den reneste af dem alle sammen. Den var motivløs. Blottet for følelser som samvittighed og had. Efter at have skrevet et år, brændte jeg alle mine noter i køkkenvasken og skyllede efter.
Samme eftermiddag, sent, går jeg ned i min lokale Kvickly, med retning mod hylderne med rengøringsmidler. I min kurv ligger nogle glasflasker med hyldeblomstsaft øverst, oven på en mængde dagligvarer. Mens ingen kigger vrider jeg proppen af to sæbedunke, og spreder indholdet ud over gangens gulv. Så smadrer jeg flaskerne og tramper glasskårene bittesmå. Uden at se mig tilbage går jeg derfra. Men jeg hører den første der intetanende går ind i gangen, og glider. En knækkende lyd efterfulgt af et barneskrig. Senere finder jeg ud af, at det er en mormor, der er på indkøb med sit barnebarn. Hun brækker halsen i faldet.
***
Jeg er ikke længere fremmed for mig selv. Jeg er mig selv. Både på den ene og den anden måde. Begyndelser sker ikke med et brag, men gradvist. Det tog mig 30 år at nå fra begyndelsens begyndelse til dens afslutning. Men nu føler jeg mig ren og i balance. Poleret som et helt menneske, med en klar overbevisning om, at ægte ondskab er frygtelig banal. Det bliver tydeligt, når jeg ser mig selv i spejlet, eller kysser et nyt menneske. Jeg bad ikke om at være ond. Det var blot sådan jeg blev skabt. Jeg er ond, det ved jeg ganske udmærket. Men i det mindste er jeg ikke fuldstændig modbydelig af natur.
Jeg er født i 1972 i Iran. Som flygtning kom jeg sammen med min familie til Danmark i 1984. Jeg er bachelor i persisk fra Københavns Universitet. Mine hovedinteresser er poesi og mytologi.
Min debutbog “Kadkhodâ, ‘ishgh, kadbânû” er en digtsamling på farsi fra 2003. “Religion-poesi-revolution” indeholder tre tekster omhandlende tre perioder i den iranske kulturhistorie og udkom samme år. I 2004 udkom “Shenâkhte Shâhnâmeh” som min første udgivelse i Iran. Bogen handler om iransk/persisk mytologi. Min oversættelse af Omar Khajjâms digte fra det 11.-12. århundrede til dansk “101 Rubai” blev i 2005 udgivet i en luksusudgave indeholdende 20 miniaturer. I 2007 og 2008 er to af mine danske noveller udgivet af Science Fiction Cirklen i SF antologierne “Lige under overfladen” og “I overfladen”. Min første novellesamling på farsi, der snart kan se dagens lys, har længe været på vej. Min første digtsamling på dansk Kvasidank - nye digte på gamle flasker udkom i marts 2009. Du kan få en smagsprøve på digtene nederst på denne side.
Se mere om mine udgivelser HER Er repræsenteret med to digte i Det Poetiske Bureaus Antologi 2009.
Link: www.arashabdi.com
.
Femme fatale
Åh, hun tog mit hjerte
Som en fe.
Hende Fata,
Fatamorgana.
Hun er et lys
Eller som en flamme,
Der tænder dig
I luftspejlinger.
Hun var smidt ud
Af sit gamle tempel
Og dukkede nu op
I film noir.
Hun skulle skamme sig
Og lave kunst
Eller være en muse.
Femme fatale.
Hun sælger alt
I kød og blod.
Hun stjæler alt,
Tag hende imod!
Skam dig femme
Med kys og klem.
Femme du fatale,
Skam dig, ved dine fulde fem!
Du skæbnens kvinde,
Tag hvad du lyster
I list og snilde.
Vores fata-fe-femme.
Min vampyr-femme.
Min pige-dæmon
Med monsterblod.
Femme du fatale.
Med hendes lys
I kunstens gys,
Som Parsifal.
Du monde fatale.
En dødelig femme,
Din skæbnes imam,
Vil gøre dig tam.
Femme fatale.
Kenneth Krabat, mellemnavn Søgaard, f. 30.1.1963 i København. Søn af Shell-stationsbestyreske, Kirsten Olsen og varmemester Kjeld Olsen.
Digter og et i høj-grad-af-menneske-optaget-menneske, Debut 1985 i Hvedekorn, bogdebut 1987 …Naiv?Sagde det nøgne barn. Otte fysiske og digitale digt-samlinger, heraf to årsværker Dagens Digt på nettet, elleve CD’er med improtekst til improklaver (duoen KALK), og fjorten oversættelser.
Har konverteret 5 ud af 6 arbejdslegater til rejselegater. Engageret i overgangen fra analog til digitalt udgivet litteratur, og elsker den fysiske bog.
Digternes formand i DFF 2008-09.
Seneste udgivelse: TSUK - tidløse samlinger uden kobber (CD, 2007).
@ menneske.dk: http://krabat.menneske.dk
Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/forfattere/kenneth-krabat
(den japanske forbindelse er digt 5 i kommende samling, abejdsbetitlet “skoen kælver”)
.
DEN JAPANSKE FORBINDELSE
foden, der stikker frem under tæppet, er en ganske almindelig fod. Fem tæer, den ene større end de fire andre, en smule tør hud på hælen og på bulen ved storetåen, pæne negle uden manicure, blot velplejede og blanke af klar lak. Det er en slank fod, høj bue på oversiden, stor bue underneden, kraftfuld. Sund og spændstig som den synes, er det ikke svært at forestille sig, at tæerne ville kunne gribe om en blyant, der lå på gulvet, og holde godt fast i den. Men at den kan mere end dét, lader sig ikke uden videre ane; at den kan gribe en pensel mellem tæerne og styre strøgene på et lærrede eller et stykke papir, tykke pensler med mange hår til brede strøg, tynde, spidse pensler med få hår til præcise strøg. At billederne, den maler, tillige er smukke og fulde af varme, er derimod umuligt at forstå, al den stund foden er hæftet på en krop uden følelse.
varmen står inde mellem de lodrette rør som en science-fiction-portal til en anden verden, flimrende luft som for den, der er tilfreds med tingenes tilstand, blot er varmebølger, og rørene på den anden side blot omrids af rør sløret af stillestående luft, perfekt logik, der ikke føjer noget til verden, som vi kender den, intet tager fra verden, og unødvendig at efterprøve med et hoved eller en arm stukket derind.
jeg havde sådan en dag, hvor jeg ikke ville sige jeg. det blev hurtigt en udfordring at konstruere sætninger, der ikke blot udelod mit subjekt. om end det var tydeligt hvor mange af en dags udtalelser, der har rod i 1. person, og hvor meget det egentlig fordrer at komme omkring denne brug, uden at lyde opstyltet eller bruge ekstraordinær lang tid i konstruktionen af svar, redegørelser og forklaringer. de færreste bemærkede noget, syntes måske alt var en smule omstændeligt, men en sætning her og der kastet ind, som blot manglede 1. person, fik dem til at slappe af. han er nok bare lidt indadvendt i dag. helt normalt. men det er faktisk svært at indadtil være og udadtil fremstå ærlig uden 1. person, og efter en tid begyndte et tomrum at opstå i relationerne til de andre. ikke at de andres personligheder antog kraftigere form, eller tog over, fordi en manifesteret eksistens ikke mødte dem ved døren og som dem pakkede alt ind i jeg. snarere, at et stigende antal responser mellem os ophørte med at have betydning. og i løbet af dagen blev samvær med dem, der ikke lod sig skræmme, naturligt til metafor, så hele samtaler var som transiente billeder, i stigende grad utvungne og konklusionsløse, malet på luften mellem os. som Alt var vi smukke.
skærmen, der skiller os, er af bambus. konstrueret, hvor bambus gror, og samlet højt mod nord, rimparret utilsigtet.
en sådan regn er sådan en regn nogen har ventet på, mens andre sover igennem den, og andre igen nervøst frygter blir til gentagne dryp. det regner andre steder end hér. det regner altid andre steder. det regner aldrig nok eller for meget eller tilpas. det regner, når det regner. og det tordner, når det skal.
umiddelbart er ingen vej gennem livet synlig. det er sådan, det er at se.
en kimono bindes ikke. en kimono foldes omkring kroppen, venstre side over højre, begravelser undtaget, og sikres med en obi, som bindes på ryggen. en kimono er ikke en kimono. en kimono er en tilstand. ryggen er rank hos den, der kender sit værd.
a. Før der var sorg til, fandtes i Mellemverden en tilstand, som kaldtes atwe, hvor den efterlevende følte sig forbandet af den dødes afgang fra livet (ikke af den døde i sig selv) ved at måtte være bærer af et fragment af den dødes helhed, sa-atwe.
b. Kun samlingen af alle efterlevende bekendte af den døde, og den fælles skabelse af en træ- eller lerfigur i den dødes billede, som enhver gnubbede deres andel af den døde ind i, kunne lette byrden af atwe, den ufuldstændige sjæl.
c. Voksende besvær med at opspore enhver, der havde kendt afdøde, med sikkerhed som følge af migration, formodes at have transformeret atwe til det, som verden af i dag forbinder med at bære sorg.
* NOTE: mere fokus på den migrationsforårsagede transformation til enkeltstående sorg, uddybet i sammenligning med genskabelsen af sa-atwe.
ingen fast bro at krydse. således er vi som fremmede for hinanden, tilfældige i vore udvisninger af omsorg og forståelse, uforudsigelige i vrede og irritation, frygtsomme og smerteligt ensomme i natlige møder oplyste af lyn.
denne trubadour rider ikke syngende og spillende ud fæstningsbyen på sit æsel, efterlader ikke den lille dreng til et ulykkeligt liv i udlængsel og en opvækst til soldat, der ender som syndebuk efter officerers fejlslåede oprør mod kongen: Torteret i de nederste kældre og siden sønderdelt og udstillet for borgerne som advarsel til enhver, der måtte få dén tanke, at frihed kan opnås ved at vælte det, som kaster den længste skygge! I stedet vokser drengen op trygt og uglamourøst i omgang med jævnaldrende drenge, og gør denne gang et studie af trubadourens optræden på byens pladser, begynder selv at jonglere, synge og spille på fløjte, og beslutter på alle måder at tage ved lære af manden, som ugens syv dage for sit publikum gennemspiller de samme rutiner med små, men jævnligt overraskende og vigtige forskelle: Glæden ved de enkle ting. At denne unge mand atter dør for sin konges lune, mens han spontant forsøger at seranadere nådigherrens yngste og yndigste datter på en markedsplads, er ganske uden betydning.
på en eksponentielkurve kan følelser aftegne sig og forudsiges, herunder seksuel ophidselse, kurven er netop eksponentiel, fordi hensigten er et klimaks, herunder udløsning, men også vrede og glæde kan rummes heri, fordi den netop beskriver en virkelighed. En zenmester vil bestræbe sig på at få kurven til at vende, før den bliver et bjerg. En andens frygt kan få den til at stige hastigere eller knække og stige, knække og stige, som en nybegynder i en bil med kobling. Glæde eller begejstring kan smitte og få kurven til at løfte sig op gennem taget og til himmelse på ingen tid. Kurven udtrykker et design, en funktionalitet, en måde at være menneske på. Den udtrykker kemi. Re-aktiv kemi. Kontrol og hengivelse er således den samme ting.
I de gamle dage i Japan, før imperiet lukkede sine døre, i tiden før englænderne, de hvide djævle, var en kop te produktet af en lang række hænder, hænder der rakte ned gennem generationerne, bad til guderne om en god høst, plukkede bladene, lagde dem til tørre, følte på dem med overdraget, indavlet sikkerhed, og skænkede vandet, med den helt rette temperatur for at frigive plantens livgivende sjæl i duft og i smag. Ingen afbrød en teceremoni. Ingen brugte mælk, eller sukker. Samtalen med te er samtale med verden.
På dette kort over verden er grænserne trukket op med sort og med rødt; rødt indikerer opponenter, folkefærd der ikke lader sig forstå, sort er venligtsindede med hvem vi deler kultur, nøje reguleret fra begge sider, selvfølgelig. Kortet er et gammelt kort. I dag bruger vi ikke farver.
“Sig farvel til den rare mand, Benjamin. Far vel - det betyder god rejse. I vil ikke mødes igen.” Bildøren lukker med lyden af dyrt design.
Honolulu… det er et sted i Asien, er det ikke? Verden vokser hele tiden, det er næsten ikke til at følge med længere.
Der er trang, og så er der tvang. To ord, så vidt forskellige i essens, og dog kun adskilt af to konsonanter. Man skulle tro, at de havde samme oprindelse, så tætte de er. Med hornet i bund zigzagger ambulancen gennem trafikken. Hun lægger hovedet på skrå, så han kan se hvor sløjfen snedigt er fastgjort i hendes krøllede hår; hun virrer med hovedet, så sløjfen digler og vifter til ham. Egentlig skulle han have renset negle. Verdener fødes og verdener dør hvert sekund. Selv en kejser er tilskuer til livet.
Mit navn er Kirsten Marthedal Andersen. Født 1984.
Med mine digte håber jeg at få udtrykt mig personligt og alligevel ramme noget alment, igennem en leg mellem de sagte ord og det usagte mellem linierne. Jeg holder utrolig meget af at forsøge at gøre døde metaforer til levende symboler. Jeg debuterer som deltager i Underskovens 3. Antologi, som udkommer i år.
VOR-HERRE-BEVAR-OS
Har frarøvet mig min undskyldning
Det øjeblik
Han lod den syge blive rask
Bad den lamme gå
Bevare-Mig-Vel
.
WORLD-STATEMENT:
JEG HAR TEGNET MIG SELV
På verdenskortet
SAT EN RING RUNDT OM MIN
bevægelsessfære
OG MÅLT AT JEG IKKE HAR RYKKET MIG
en millimeter
Mine digte kan læses på: http://kirstensdigte.blogspot.com
.
Nålene ligger og venter - på deres værk
Puden bliver tilført smerten - i et træk
Fra start til slut
Trommesættet er gåret i stykker
Glasset er tomt - tømt - for æble juice
Buret omkranser en snæver verden
Alle ligger i flyver skjul
Gemt under luft fyldte dyner
Neonlyset spejler sig i alt - fra guld - til nitter
Fisk med buen op - følger vandfaldet
Desperate alkoholiker - hopper fra dråbe til dråbe
Høj på livet - foran deres øjne
Abstrakte billeder - uden mening
Alles øjne - hviler på værdien - i højre hjørne
Et vildsvin af en generation -
Er blevet til - en gylden spæde kalv
Med et æble i munden.
