Poeter, digtere og forfattere fra Jylland, Sjælland og Fyn giver Ordene videre
Lars-Emil Woetmann Nielsen vil læse lidt omkring på en måde, der giver lytteren en fornemmelse af, at der virkelig er noget vigtigt på spil, følelser, politik, etc.
Medlem af digterfællesskabet Koordinat (www.koordinat.dk) og netop en af dem, der vil gøre en forskel. Man tænker sit. Man mimer døden.”
- og til Ord Under Himlen Efterfest kl. 17 - på Bliss, Kompagnistræde 2, Kbh. K. med middelhavsmad, absint, poetoplæsninger og Thurston Magnus som toastmaster.
Kære digter, prosaist og ordkunstner!
Kom og lyt til lyrik, prosa og poetry slam og vær gerne selv med til at skabe stemmerne og stemningen i Christian IV’s Have med udsigt til Rosenborg Slot og gør denne eftermiddag i det indre af København til en summende event for 3. år i træk.
Vi mødes inden for i Haven kl. 13.00 v. Gothersgade/ Kronprinsessegade lørdag den 22. august 2009.
Efter samlingen går vi ud og læser op rundt omkring i haven. Nogle ønsker at læse op i grupper andre alene. Find ud af hvad, der passer til dig, og arrangerer selv din oplæsningsform. Det er en god idé at medbringe tæppe og paraply samt et navneskilt, så tilhørerne kan se, hvem du er.
I år uddeler vi ingen forfatterpris , men mødes, snakkes og giver en øl, lidt ord og noget kildevand efter oplæsningerne sluttes rundt omkring . Det foregår ud for Cafe Herkules i Kongens Have kl. 16.00 . Her vil desuden blive taget nogle fællesbilleder og i løbet af dagen zoomet ind på oplæserne.
Efter arrangementet går vi, der har lyst og tid, hen på Bliss, Kompagnistræde 2 til Efterfest (Tilmeld dig eller duk bare op til noget absint!).
Hvis du vil deltage i oplæsningerne, bedes du indsende din forfatterpræsentation samt dit digt eller tekst til Ord Under Himlens gmail, som så vil bringes på denne blog. Send gerne din tilmelding snarest, så du kommer med på bloggen. Du er også velkommen til at sende os et link til din hjemmeside eller digtside, så vi ligeledes kan sætte det på bloggen ud for dit navn.
Tilmelding og spørgsmål kan sendes til Ord Under Himlens g.mail.
Vel mødt!
Lisbeth Heckmann
Ord Under Himlen 2009
Tlf. 3150-6750
Mail: ordunderhimlen.2009@gmail.com
Link: ordunderhimlen.urbanblog.dk
(Dette år er der ikke søgt fondsmidler til nogen oplæsende forfattere.)
er baseret på virkelige hændelser i det omfang han finder generisk, offentlig anvendelighed i de samlede erindringståger. Til tider vågne drømmestrømme med et absurd strejf. Naturen og barndommen vender han gerne tilbage til, da begge dele perspektiverer og romantiserer så vældigt.
Under åben himmel vil han tisse i buskene og tage en masse billeder af de andre og mumle et par ord om træer og rødder til én person ad gangen, da hans ord er sagte, ikke råbte.
han kan ikke bruge billeder
af verden til noget uden
de falmer han kan ikke se fuglene
uden samtidig at flå dem
ned fra himlen han kan ikke
sige ja uden at ryste på
hovedet;
en tanke skal lægges
som et æg have de rette
betingelser ergo
er et æg et nu en myretue
et tempeltræ og ergo
er alt hvad han siger sandt
han har lagt sytten digte
ved parkens sti dækket dem
til så man kun kan læse digtet
der ligger øverst og gætte
de seksten andre;
han siger du er en gren
du er også en skov
en skov af glæde og sorg
gennem hvilken en bæk
af latter
løber
er 36 år og skriver lyrik, prosa og sangtekster. Kommer i de litterære miljøer som Det Potiske Bureau, Underskoven, la Fontaine og Onkel Danny’s Joint.
.
Søvnløs
I en søvnløs tilstand
af tankespind
lister tiden sig stille ind
i mit sind
Og spreder en uro
der forplanter sig
i mit system og idéen
om den dag - det ikke er noget problem
For at være nu og her
er en kunst i sig selv
at glemme tid og sted
et kald der varer ved
I mit fravær og nærvær
på samme tid
fortabes jeg i et nu
der bliver ved
Samme tankegange
som sidste nat
om et fortsat forløb
jeg ikke helt forstår
Tanker om dage fra før igår
vender tilbage og drejer sig om
løgn, svigt, al den dramatik
og handlinger uden nogen logik
Om kærligheden der svandt hen
og tabet af dig du var min ven
i et genskær af tidens lys jeg ser
alt det der ikke er mer’
I min situation af stagnation
har tvivlen rystet mig i troen
beror det hele på held mér og mér
hvornår er det egentlig at jeg sker?
Rette tid på rette sted og hjertet med…
.
Sort nat
En én-øjet kat, er den sorte nat
Der lydløst, smyger sig omkring mig
Månens nådesløse skær
Kaster lange skygger ind
Gennem ruden
Tanker om tid, trænger sig på
Hvad jeg bør gøre
Hvad jeg egentlig skal nå
-der er så vigtigt
Hvileløse ord, strejfer om i mit sind
Gentagelser, der bliver ved
Og spekulationer, der ta’r til
Et evindeligt ordkløveri
Lader mening gå ram forbi
Kombinationer, af et alfabet
Danner sætninger om hvad
Der faktisk er sket
Hvad der var rigtigt
Hvad, betyder et ord
I rette sammenhæng
Ét blik kan sige så meget mere
Et kys så meget andet
Mit hoved værker af tankespind
Og tankeforløb, der går i ring
En indre diskussion
Om min situation ender blindt
Mine tanker danser med skyggerne på væggen
Nattens øje holder øje med mig
Og holder mig vågen
Jeg famler rundt i søvngængeri
Jeg venter på
At natten
Er forbi
ORD UNDER HIMLEN ABSINT EFTERFEST DEN 22/8 KL. 17 -
BLISS, KOMPAGNISTRÆDE 2, KBH K
I forbindelse med Ord i Under Himlen i Kongens Have den 22.august 2009, vil Bliss Cocktailbar i Kompagnistræde 2 danne rammerne for aftenens videre forløb. Stedet er beliggende i ganske kort afstand fra Strøget på hjørnet af Strædet og Hyskenstræde - lige i hjertet af København.
Her vil optrædende såvel som gæster have mulighed for at møde hinanden, spise middelhavslækkerier, og i den poetiske anledning er der særlige priser på øl og naturligvis på absint - en drik som stedet har som speciale. Der vil være et par gimmicks mere:
DONÉR EN DIGTSAMLING
Bliss arbejder på at lave et lille lyrik-bibliotek på stedet. Har du en digtsamling som du vil donere, så tag gerne et eksemplar med og vær med til at sætte dit præg. Giv stedets gæster mulighed for at nyde en absint til støvet musik og DINE ord.
ÅBEN MIKROFON
Til de der ikke har fået sagt eller hørt ord nok, vil der hen på aftenen være 2 timers åben mikrofon. Princippet fungerer som vanligt med “taler-liste” og ca. 5-10 minutters seancer.
FOTO
Da denne aften er stedets første egentlige event, vil der blive taget billeder i professionel kvalitet til minde om aftenen.
ABSINTEN PÅ BLISS
Bliss fungerer som “hovedkontor” for Det Danske AbsintSelskab og har i skrivende stund 11 slags ægte absint fra Frankrig og Schweiz, produceret efter autentiske opskrifter. Stedet er udstyret med ægte absintfontæner til den helt rigtige forberedelsesmetode. Således kan du denne aften drikke ægte absint, præcis som Baudelaire, Verlaine og Rimbaud gjorde det på deres tid. Det Danske Absintselskab vil være tilstede, svare på spørgsmål, aflive de værste myter om absint samt fortælle “et par røvere” fra deres rejser.
Der bydes naturligvis også på andre drikke og cocktails (både med og uden absint).
ORD UNDER HIMLEN PRISER:
- Absinthe Kallnacher: 40 kr
- Absinthe Un Emile 68: 50 kr
- Fadøl: 40 kr
Vel mødt til en memorabel, poetisk og smuk sensommeraften!
TILMELD DIG SPISNING OG EFTERFEST 12 PÅ Mail: ordunderhimlen.2009@gmail.com.
Bliss har stadig en anelse plads.
~oOo~
Med lyriske & grønne hilsener
Ord Under Himlen
&
Bliss
~oOo~
Bliss - Cocktail og Absint Bar: www.bliss-cocktails.dk
Det Danske Absintselskab: www.absinthium.dk
Ord under Himlen: http://ordunderhimlen.urbanblog.dk
Absinthium - Det Danske Absintselskab - Det Danske AbsintselskabKilde: www.absinthium.dk
Du kan blive “fan” af os og modtage opdateringer, udbrud og irrelevanser. Herudover kan du møde andre afhængige.Besøg Absintselskabet på Facebook
Hvis nu bare jeg kunne fange et eneste øjebliks sandhed, ville jeg ikke længere føle mig som alien - rækkende ud efter stjernestøv i det danske sprog. Jeg mener nemlig dansk indeholder muligheder for erkendelser, som er helt unikke på denne klode.”
.
Efterårskonto
Solens bankkonto stod i rødt og hun måtte forlænge
sin rute for at effektivisere og spare på varmen
Hun efterlod sine elskere i en stigende kulde
De heldige fandt trøst i hinandens rødbrune vejrbidte kinder
medens stakler blev spist af Poseidons vind dæmoner
Pejsen lunede i de riges stuer
og jeg overskred min budget for jeg ville ikke
ende som vintermåltidets forret
Nu kigger jeg ud af mit vindue med længsel
Mod høstens æbler og løvfaldets sidste glinsende pragt
Det endelige og inderligste ønske om at sommerens rigdom kunne strække
- inden træerne bliver erklæret konkurs - sig langt nok til at trække
lidt mere af høsten ind i min fantasi-vens spindelvæv
førend det også mister sin klister-evne.
Jeg er så selvhøjtidelig, at jeg bilder mig ind, jeg har noget at meddele, der kunne være væsentligt for andre — og jeg er så tilpas ydmyg, at jeg kan se, der er langt endnu, før jeg vil kunne gøre det i helt suveræn stil.
Imens nyder jeg at skrive, men bliver ekstra glad, hvis andre også kan bruge mine fortællinger til noget — for så er der jo allerede skabt bro: mellem dem og mig — mellem inde og ude — mellem rummet, hvor alt endnu er muligt og der, hvor faste former findes.
Og det er vel i grunden det, jeg vil. Og det er derfor jeg gerne vil komme til Ord Under Himlen.
.
“….. Men når jeg støder min stav i jorden, hårdt, og i den allerbagerste, hemmelige lomme alligevel genfinder bare ét eneste lille ønske;
når jeg piller det op og af trævlerne forsigtigt, forsigtigt spinder en ny tynd tråd,
og når jeg så kaster det lille garnnøgle af al min sidste kraft ind i tågen af det tilsyneladende intet, som dog lige så vel kunne være tågen af et formodet noget,
så snor tråden sig frem foran mig, og der opstår retning og mening, og skabelsen sker.” (fra “Langsomt vågner jeg”)
“…..det er blevet en helt igennem lys og dejlig dag, på trods af, at den begyndte så hæsligt; i morges, da mor opdagede, at regnjakken var blevet ovre hos far i weekenden. Og selvom jeg allerede går i femte og længe selv har stået for pakning af weekendtasken, så hidsede mor sig mere og mere op over far og fik det til at lyde, som om det var ham, der med vilje og bare for at genere hende havde beholdt min regnjakke ovre på Sjælland. Hun havde de der hårdt sammenbidte kæber, og alligevel råbte hun højt og med rullende r-er: “Den krrrrrraftidiot!” så der kom lidt spyt på mig; og som altid, når vi taler om far, gjorde det ondt langt inde i brystet på mig, men jeg prøvede ikke at sige hende imod, for så bliver det bare værre, det har jeg opdaget for længe siden. Det eneste der hjælper, er at dreje samtalen hen på noget andet, og det er jeg efterhånden blevet ret god til. ….” (fra fortællingen “Løvemanken”)
” ….. I filmen ville fyren jo bare sige et eller andet totalt pågående om hendes bryster eller bare tage fat, og hun ville straks være helt vildt med ham, og kort efter ville de ligge tværs over rullebåndet eller køledisken, hendes runde bryster ville gynge i takt med hans stød, og hun ville tigge om mere og stønne vildt med halvt lukkede øjne, og til sidst ville hun slubre hans sperm i sig, som var det softice, som hun var ved at dø for.
Men helt ærligt, sådan ville den ægte pige i Føtex nok aldrig gøre i virkeligheden, heller ikke hvis jeg nogensinde fik sagt noget smart til hende. Og jeg ville også blive flov og ikke vide hvad jeg skulle gøre. ….” (fra fortællingen “Som Lærling”)
” … Og så gav hun efter.
Det gik fint i butikken, for ekspedienten troede vel bare at dukken skulle være til et barnebarn eller lignende.
“Skal den pakkes som gave?” spurgte han og var allerede ved at rive papir fra rullen.
Det skulle den aldeles ikke! Næsten havde hun røbet sig ved den lidt for vrede måde, hun havde takket nej på. Den dukke skulle overhoved ikke pakkes mere ind, tvært imod skulle den ud af kassen, og det kunne næsten ikke gå stærkt nok, mærkede hun, da hun havde bragt den i sikkerhed i bilen og sad og flåede i plastfolie og papkasse. …” (fra fortrællingen “Dukken”)
For at finde mine samlede digte slår man op på www.digte.dk og slår op under forfattere og finder sven hansen
Mindsurfing på violette tanker
Blandt bøgeskovens
grønsmilende blade
finder jeg mit råstof
og tikker seriøst
på kantens æg
af min indre ækvator
en åbenbaring lyser
med et råbende oh no
til udregning af
ubekendte stemmer
der før lukkede stier
med krat af frøers skrat
Paganini stryger violin
blandt sprukne buegange
hvor vedbend smyger sig
om blues syngende kvinder
mens Paradisets slanger
danser tango i slimet spyt
den blinde luxus
søger efter souvenir
blandt krebseklør
mens kanoner brager
omkap med flammer
fra stridbare stjerner
jeg rækker ud mod
koret af unge troende
med drømmelængsler
af modpolers kamp
på jagt efter stoffet
hvor blå toner printer liv
jokeren nedlægger veto
snitter børn af roser
parkerer på Nordstjernen
hvor himlens avenuer
slår brudte takter
mod ventende ponyer
min sjæl skipper frosten
og indbyder symfonier til
velkomne kast af farvetoner
på min auras mange lag
mens William Blake sigter
og skyder mod Al Capone
imorgen ønsker jeg
bare at være en
lille suspekt dreng
der kaster sten
i vandet observerende
på ringenes uendelighed
Ufaglært nattevagt på en institution for udviklingshæmmede med en psykiatrisk diagnose og cand.it. Skriver ikke-fiktiv prosa og lyrik. Bidrager til antologien Quintologi med to digte. Arbejder aktuelt blandt andet med optagelser af spoken words fra egen hånd.
Nedenstående to digte er fra samlingen To grønne slanger på min digte.dk-profil.
* Dine lukkede
Hér er mit hullede ansigt, hér, men hvor er spøgelset, der jamrer under vore splittede marker? Knips mig til aske og rejs mig igen og igen et mærke over mine øjnes hivende skakter. Dér bor de allerede bag dine lukkede.
¤ Stærk
det spøger, det er mig, jeg går igen. og kommer hjem blændet af træernes tavse hvide blomster med lugten af sommer og våde veje hængende i skriften. jeg ser mig selv stå oprejst og gennemsigtig. jeg kan lide billedet af et tømt menneske, der langsomt fyldes med tårer til randen af øjnene og løber over. det er sådan, jeg har det. banal og mærkeligt stærk. du gør mig ondt, og nu har jeg set det. nu genkender jeg tegnet. der er alle de ord og en krøllet kærlighed tilbage. nogen løfter sin hånd i et kærtegn. det er mig, der går og spøger. jeg er fjern og langvejs.
Universitetslektor. Skriver faglitteratur og lyrik, sidstnævnte ofte med surrealistiske træk. Inspiration: Bl.a. Paul Celan, Bob Dylan, Jimi Hendrix, Peter Laugesen, Viggo Madsen, Henri Michaux og Morten Søndergaard.
Der kan i det rosa
tørklæde,
når det ligger
løst henkastet
gemt, glemt
fornemmes en aroma
af dig
der forsvandt
som en søster i ånden
et lys der endnu ikke var foldet ud
eller var det min forladte kærlighed
i et mørke
der endnu ikke havde indfundet sig
det svarer med en svag duft
fra kilden
hvor du forsvandt
er f. 1973, skriver som ‘tanjamaria’ på Digte.dk. Er studerende i sin fritid.
Den blufærdige, den generte og den virkeligt bævrende
Jeg må stoppe. Holde
med alt det skaberi. Eller nødvendigvis
trangen til løberi.
Droppe
den blufærdige, den generte og den virkeligt bævrende.
Forkerte, uintegrerede forkvakling.
Begynde forfra. Eller starte igen. Virkelig
prøve denne gang at skille
snottet fra kanel.
afstande
jeg har skrevet mig fast
nede i en sø
i et længere digt af krøllet land
seksoghalvtreds meter siges der
at være til bunden
fra mit vindue af lys
er født i 1977, på Lolland af alle steder. Der er ingen tvivl om, at barndomshjemmets geografiske placering har skabt den eskapist, der konsekvent (eller næsten) skriver i de fantastiske genrer.
Indenfor det sidste år, har han fået udgivet en hel del noveller forskellige steder. Af de mest markante kan nævnes science fiction-novellen When The Music’s Over, der bl.a. er nomineret til Fantastik-prisen og den tragiske Je Ne Sais Quoi, der var en af vinderne af Forlaget Valetas novellekonkurrence. I øjeblikket arbejder han på at sammensætte to antologier med egne tekster. Forhåbentlig vil en af disse inden længe blive udgivet. Tidligere skrev han både digte og prosa, men efterhånden har prosaen fået overtaget.
Ud over selv at skrive, anmelder han selvudgiverlitteratur på Metrord og promoverer nye forfattere på sin blog. www.asilvestri.blogspot.com
.
Kali Siger
Jeg var fremmed for mig selv, allerede inden jeg blev helt mig selv. Den første erindring, der kommer til mig, når jeg tænker tilbage, er en gåtur til skolen. Asfalten var kornet og sort, jeg var blød og køn, med mit halvlange hår blafrende bag mig. Jeg gik og legede med mine tanker, da én dukkede op, som jeg aldrig havde tænkt før. En lille dreng kom gående mod mig, og jeg havde lyst til at slå ham. Bare knytte min næve, og plante den i hans ansigt, så blodet ville stå som krigsmaling ud over hans kinder. Jeg tænkte, at følelsen af mine knoer mod hans næses brusk ville være en følelse, jeg ikke kunne leve uden. Men jeg rørte ham ikke, gik bare forbi mens jeg så en ekstra gang på ham.
Senere på året betaler jeg en af de store drenge, hvis far banker ham, for at banke den lille dreng. Jeg oplever mine tanker udført per stedfortræder. Selv med mellemmanden er følelsen voldsom. Suset af magt, der går igennem mig. Selv om det ikke er mine hænder, der gør det, ved jeg at uden mig var det aldrig sket.
***
Jeg blev mere fremmed for mig selv, da jeg blev ældre og burde vide hvem jeg i det mindste kunne blive. Når jeg blev set på af andre, så de mig som en sød pige, snart kvinde, der altid var hjælpsom og elskede dyr. Det var hvad jeg var. Det meste af tiden. For en gang imellem, altid når jeg gik alene, dukkede tanker op i mit hoved. Tanker, der var så fremmede for mig, at de nogle gange gav mig kvalme. Det handlede altid om at skade andre. Ikke dyr. Engang prøvede jeg at følge en tanke, og i mit sind gøre modbydelige ting ved killinger og undulater. Det havde ingen effekt. Dyr var alt for lidt mennesker. En overgang skrev jeg ned, hvad jeg tænkte, men holdt op igen. Jeg var kvik, og vidste godt hvad der ville ske, hvis min mor eller far så, hvad jeg skrev. Til min 16-års fødselsdag fik jeg foræret råderetten over min børneopsparing, fordi jeg var en så ansvarlig ung dame.
Dagen efter tager jeg ind til København, og betaler en prostitueret for at have sex med en kunde lige foran mig. Jeg vælger kunden, en usundt udseende mand, der er uvasket og med en stor ølmave. Jeg vælger den prostituerede, en pige på min egen alder, med spinkle lemmer og sart hud. Jeg betaler for at han kan gøre hvad han vil ved hende i fire timer. Det gør han også. Da jeg går derfra ringer jeg til 112 fra en korttelefon.
***
Året efter var jeg i fuld gang med gymnasiet, og der skete der et eller andet mellem mig og det at være fremmed. Efterhånden som månederne var gået, var de slemme tanker gledet i baggrunden, jeg havde travlt nok med at leve efter de fuldvoksnes meninger om at være noget og blive til noget. Jeg var ikke populær, men jeg var vellidt. Til dels for mine færdigheder og til dels for min evne til at holde munden lukket. Der var masser af fester, endnu mere sprut og forskellige stoffer i omløb. Men jeg drak altid kun lidt, var den fornuftige og den man kunne stole på. Jeg nåede at forelske mig en enkelt gang, men jeg gjorde aldrig noget ved det. Det var på en måde klassisk. Min bedste veninde var smuk, og meget eftertragtet. Jeg var køn, og hendes påhæng. Dybt inde i var det hvad jeg var, mente jeg selv. For den fremmede havde holdt munden lukket. Lige til den sidste fest i tredje G.
Her bliver jeg til mig selv igen, eller til den anden igen. Til festen hælder jeg piller i min venindes drink, og sikrer at der ingen kondomer er i nærheden. Da hun vakler rundt, overglad og forvirret, får jeg hende til at lægge sig ind på en seng. Drengene er fulde nok til at tage hendes tøj af, og stenede nok til at være ligeglade med at de ikke kan finde kondomerne. Jeg ser til gennem vinduet, mens de gør hvad deres krybdyrhjerner byder dem at gøre. Hun bliver gravid og får en abort fem uger senere. Det er ved min skulder at hun græder sig selv i stykker.
***
Jeg var forvirret i årene efter. Jeg gik videre på universitetet, og læste biologi. På mit stamhold var der kun to andre piger. Vi blev veninder. Jeg var pligtopfyldende, og de andre kunne godt lide mig. Men jeg blev stadig mig selv mere og mere fremmed. Det vanskelige var, at jeg ikke vidste, hvem jeg var fremmed for. Mine drømme blev mere intense, fyldt med modbydelige billeder af andre menneskers ulykke. Det var aldrig mig, der direkte gjorde noget, men andre der gjorde det for mig. Men jeg led ikke af personlighedsspaltning. Det hændte aldrig, at min hverdag blev spoleret af de andre tanker. På tredje år så min fremtid lys ud. Min mentor havde udpeget mig som sin personlige assistent, men der var intet af den sædvanlige misundelse fra de andre studerende. Dertil var jeg alt for venlig og rolig, støttende og dygtig. Min mentor var en midaldrende mand på omkring de 40. Hans rygte var udmærket, og det var tydeligt at han elskede sin familie.
Lige inden de sidste prøver, sender jeg et brev til min ene veninde, der havde sukket en smule efter ham. Til ham sender jeg et brev fra selvsamme veninde. Dagen før hendes forsvar, mødes de på et hotel i Midtbyen. Han er kun en mand, og fristelsen er for stor. Mens de underholder hinanden på hotellet, ringer jeg til hans kone og fortæller hvor hun skal lede. Hun opdager dem. Min veninde bliver nødt til at skrive sit speciale om. Han bliver ikke fyret, men konen skrider fra ham og tager børnene med. Langsomt, men sikkert, glider han forbi virkeligheden og ender i druk og selvmedlidenhed. Året efter hænger han sig selv fra en af bjælkerne i deres sommerhus, et de har købt lige inden han bliver opdaget.
***
Det var ikke svært for mig, at få arbejde efter universitetet. Jeg havde meget gode karakterer, mit speciale var oversat til mange sprog og figurerede i andres arbejde. Ikke overraskende var mit felt biokemi. Det var under mit arbejde, at jeg forelskede mig, og for første gang prøvede at være sammen med en mand. Det var den helt store tur. Biokemi i praksis. Sommerfugle i maven, sammenflytning, erklæringer om evigt troskab. Imens kørte mine drømme videre. Nogle dage så jeg mig selv udefra, og fantaserede om, hvordan han ville se ud, hvis han fandt mig med en anden. Men han kom mig i forkøbet. Det var mig, der fandt ham. Han forklarede, men jeg nikkede blot og vi forlod hinanden. Mit fremmede bevægede sig, men jeg tog ingen hævn. Hans motiver havde været hans egne og ikke mine. Det gik op for mig der, at jeg ikke kunne mærke en følelse af ulykke.
Kvinden, han har været sammen med, er yngre og smukkere end jeg. Hendes veninde er lige så smuk. Det er ikke vanskeligt at betale en gruppe for at møde op på venindens adresse og stjæle hendes forældres adresse. De bor i Esbjerg. Faderen er bankmand. Finanskrisen raser, og økonomien er noget rod. Det koster forbavsende lidt at overbevise en af de unge og ærgerrige funktionærer om, at faderens regnskaber ikke er helt stuerene. Faderen bliver arresteret, og idømt 15 års fængsel. Moderen får fem år for at være medvidende. Veninden kan ikke længere blive i sin lejlighed. Hun ender med at droppe ud af sit studie. Det får mig til at smile.
***
Efter det gik der noget op for mig. Eller jeg gik op for noget. Det fremmede var måske slet ikke det fremmede. Det fremmede kunne i virkeligheden være det jeg var. Jeg havde aldrig følt trang til at gøre dem, der gjorde mig ondt, ondt tilbage. Det virkede for simpelt, for ligegyldigt. Jeg begyndte at skrive ting ned igen, efter min mor døde af malaria. Nogle aftener blev jeg så opslugt af skrivningen, at jeg først stoppede, når min hånd gik i krampe. Andre dage gennemlæste jeg hvad jeg havde skrevet, og alt pegede tilbage til den dag, på vej til skolen, hvor den lille dreng gik foran mig. Den følelse af magt havde jeg fået alle de andre gange også. På en måde var den første handling den reneste af dem alle sammen. Den var motivløs. Blottet for følelser som samvittighed og had. Efter at have skrevet et år, brændte jeg alle mine noter i køkkenvasken og skyllede efter.
Samme eftermiddag, sent, går jeg ned i min lokale Kvickly, med retning mod hylderne med rengøringsmidler. I min kurv ligger nogle glasflasker med hyldeblomstsaft øverst, oven på en mængde dagligvarer. Mens ingen kigger vrider jeg proppen af to sæbedunke, og spreder indholdet ud over gangens gulv. Så smadrer jeg flaskerne og tramper glasskårene bittesmå. Uden at se mig tilbage går jeg derfra. Men jeg hører den første der intetanende går ind i gangen, og glider. En knækkende lyd efterfulgt af et barneskrig. Senere finder jeg ud af, at det er en mormor, der er på indkøb med sit barnebarn. Hun brækker halsen i faldet.
***
Jeg er ikke længere fremmed for mig selv. Jeg er mig selv. Både på den ene og den anden måde. Begyndelser sker ikke med et brag, men gradvist. Det tog mig 30 år at nå fra begyndelsens begyndelse til dens afslutning. Men nu føler jeg mig ren og i balance. Poleret som et helt menneske, med en klar overbevisning om, at ægte ondskab er frygtelig banal. Det bliver tydeligt, når jeg ser mig selv i spejlet, eller kysser et nyt menneske. Jeg bad ikke om at være ond. Det var blot sådan jeg blev skabt. Jeg er ond, det ved jeg ganske udmærket. Men i det mindste er jeg ikke fuldstændig modbydelig af natur.
Jeg er født i 1972 i Iran. Som flygtning kom jeg sammen med min familie til Danmark i 1984. Jeg er bachelor i persisk fra Københavns Universitet. Mine hovedinteresser er poesi og mytologi.
Min debutbog “Kadkhodâ, ‘ishgh, kadbânû” er en digtsamling på farsi fra 2003. “Religion-poesi-revolution” indeholder tre tekster omhandlende tre perioder i den iranske kulturhistorie og udkom samme år. I 2004 udkom “Shenâkhte Shâhnâmeh” som min første udgivelse i Iran. Bogen handler om iransk/persisk mytologi. Min oversættelse af Omar Khajjâms digte fra det 11.-12. århundrede til dansk “101 Rubai” blev i 2005 udgivet i en luksusudgave indeholdende 20 miniaturer. I 2007 og 2008 er to af mine danske noveller udgivet af Science Fiction Cirklen i SF antologierne “Lige under overfladen” og “I overfladen”. Min første novellesamling på farsi, der snart kan se dagens lys, har længe været på vej. Min første digtsamling på dansk Kvasidank - nye digte på gamle flasker udkom i marts 2009. Du kan få en smagsprøve på digtene nederst på denne side.
Se mere om mine udgivelser HER Er repræsenteret med to digte i Det Poetiske Bureaus Antologi 2009.
Link: www.arashabdi.com
.
Femme fatale
Åh, hun tog mit hjerte
Som en fe.
Hende Fata,
Fatamorgana.
Hun er et lys
Eller som en flamme,
Der tænder dig
I luftspejlinger.
Hun var smidt ud
Af sit gamle tempel
Og dukkede nu op
I film noir.
Hun skulle skamme sig
Og lave kunst
Eller være en muse.
Femme fatale.
Hun sælger alt
I kød og blod.
Hun stjæler alt,
Tag hende imod!
Skam dig femme
Med kys og klem.
Femme du fatale,
Skam dig, ved dine fulde fem!
Du skæbnens kvinde,
Tag hvad du lyster
I list og snilde.
Vores fata-fe-femme.
Min vampyr-femme.
Min pige-dæmon
Med monsterblod.
Femme du fatale.
Med hendes lys
I kunstens gys,
Som Parsifal.
Du monde fatale.
En dødelig femme,
Din skæbnes imam,
Vil gøre dig tam.
Femme fatale.
Kenneth Krabat, mellemnavn Søgaard, f. 30.1.1963 i København. Søn af Shell-stationsbestyreske, Kirsten Olsen og varmemester Kjeld Olsen.
Digter og et i høj-grad-af-menneske-optaget-menneske, Debut 1985 i Hvedekorn, bogdebut 1987 …Naiv?Sagde det nøgne barn. Otte fysiske og digitale digt-samlinger, heraf to årsværker Dagens Digt på nettet, elleve CD’er med improtekst til improklaver (duoen KALK), og fjorten oversættelser.
Har konverteret 5 ud af 6 arbejdslegater til rejselegater. Engageret i overgangen fra analog til digitalt udgivet litteratur, og elsker den fysiske bog.
Digternes formand i DFF 2008-09.
Seneste udgivelse: TSUK - tidløse samlinger uden kobber (CD, 2007).
@ menneske.dk: http://krabat.menneske.dk
Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/forfattere/kenneth-krabat
(den japanske forbindelse er digt 5 i kommende samling, abejdsbetitlet “skoen kælver”)
.
DEN JAPANSKE FORBINDELSE
foden, der stikker frem under tæppet, er en ganske almindelig fod. Fem tæer, den ene større end de fire andre, en smule tør hud på hælen og på bulen ved storetåen, pæne negle uden manicure, blot velplejede og blanke af klar lak. Det er en slank fod, høj bue på oversiden, stor bue underneden, kraftfuld. Sund og spændstig som den synes, er det ikke svært at forestille sig, at tæerne ville kunne gribe om en blyant, der lå på gulvet, og holde godt fast i den. Men at den kan mere end dét, lader sig ikke uden videre ane; at den kan gribe en pensel mellem tæerne og styre strøgene på et lærrede eller et stykke papir, tykke pensler med mange hår til brede strøg, tynde, spidse pensler med få hår til præcise strøg. At billederne, den maler, tillige er smukke og fulde af varme, er derimod umuligt at forstå, al den stund foden er hæftet på en krop uden følelse.
varmen står inde mellem de lodrette rør som en science-fiction-portal til en anden verden, flimrende luft som for den, der er tilfreds med tingenes tilstand, blot er varmebølger, og rørene på den anden side blot omrids af rør sløret af stillestående luft, perfekt logik, der ikke føjer noget til verden, som vi kender den, intet tager fra verden, og unødvendig at efterprøve med et hoved eller en arm stukket derind.
jeg havde sådan en dag, hvor jeg ikke ville sige jeg. det blev hurtigt en udfordring at konstruere sætninger, der ikke blot udelod mit subjekt. om end det var tydeligt hvor mange af en dags udtalelser, der har rod i 1. person, og hvor meget det egentlig fordrer at komme omkring denne brug, uden at lyde opstyltet eller bruge ekstraordinær lang tid i konstruktionen af svar, redegørelser og forklaringer. de færreste bemærkede noget, syntes måske alt var en smule omstændeligt, men en sætning her og der kastet ind, som blot manglede 1. person, fik dem til at slappe af. han er nok bare lidt indadvendt i dag. helt normalt. men det er faktisk svært at indadtil være og udadtil fremstå ærlig uden 1. person, og efter en tid begyndte et tomrum at opstå i relationerne til de andre. ikke at de andres personligheder antog kraftigere form, eller tog over, fordi en manifesteret eksistens ikke mødte dem ved døren og som dem pakkede alt ind i jeg. snarere, at et stigende antal responser mellem os ophørte med at have betydning. og i løbet af dagen blev samvær med dem, der ikke lod sig skræmme, naturligt til metafor, så hele samtaler var som transiente billeder, i stigende grad utvungne og konklusionsløse, malet på luften mellem os. som Alt var vi smukke.
skærmen, der skiller os, er af bambus. konstrueret, hvor bambus gror, og samlet højt mod nord, rimparret utilsigtet.
en sådan regn er sådan en regn nogen har ventet på, mens andre sover igennem den, og andre igen nervøst frygter blir til gentagne dryp. det regner andre steder end hér. det regner altid andre steder. det regner aldrig nok eller for meget eller tilpas. det regner, når det regner. og det tordner, når det skal.
umiddelbart er ingen vej gennem livet synlig. det er sådan, det er at se.
en kimono bindes ikke. en kimono foldes omkring kroppen, venstre side over højre, begravelser undtaget, og sikres med en obi, som bindes på ryggen. en kimono er ikke en kimono. en kimono er en tilstand. ryggen er rank hos den, der kender sit værd.
a. Før der var sorg til, fandtes i Mellemverden en tilstand, som kaldtes atwe, hvor den efterlevende følte sig forbandet af den dødes afgang fra livet (ikke af den døde i sig selv) ved at måtte være bærer af et fragment af den dødes helhed, sa-atwe.
b. Kun samlingen af alle efterlevende bekendte af den døde, og den fælles skabelse af en træ- eller lerfigur i den dødes billede, som enhver gnubbede deres andel af den døde ind i, kunne lette byrden af atwe, den ufuldstændige sjæl.
c. Voksende besvær med at opspore enhver, der havde kendt afdøde, med sikkerhed som følge af migration, formodes at have transformeret atwe til det, som verden af i dag forbinder med at bære sorg.
* NOTE: mere fokus på den migrationsforårsagede transformation til enkeltstående sorg, uddybet i sammenligning med genskabelsen af sa-atwe.
ingen fast bro at krydse. således er vi som fremmede for hinanden, tilfældige i vore udvisninger af omsorg og forståelse, uforudsigelige i vrede og irritation, frygtsomme og smerteligt ensomme i natlige møder oplyste af lyn.
denne trubadour rider ikke syngende og spillende ud fæstningsbyen på sit æsel, efterlader ikke den lille dreng til et ulykkeligt liv i udlængsel og en opvækst til soldat, der ender som syndebuk efter officerers fejlslåede oprør mod kongen: Torteret i de nederste kældre og siden sønderdelt og udstillet for borgerne som advarsel til enhver, der måtte få dén tanke, at frihed kan opnås ved at vælte det, som kaster den længste skygge! I stedet vokser drengen op trygt og uglamourøst i omgang med jævnaldrende drenge, og gør denne gang et studie af trubadourens optræden på byens pladser, begynder selv at jonglere, synge og spille på fløjte, og beslutter på alle måder at tage ved lære af manden, som ugens syv dage for sit publikum gennemspiller de samme rutiner med små, men jævnligt overraskende og vigtige forskelle: Glæden ved de enkle ting. At denne unge mand atter dør for sin konges lune, mens han spontant forsøger at seranadere nådigherrens yngste og yndigste datter på en markedsplads, er ganske uden betydning.
på en eksponentielkurve kan følelser aftegne sig og forudsiges, herunder seksuel ophidselse, kurven er netop eksponentiel, fordi hensigten er et klimaks, herunder udløsning, men også vrede og glæde kan rummes heri, fordi den netop beskriver en virkelighed. En zenmester vil bestræbe sig på at få kurven til at vende, før den bliver et bjerg. En andens frygt kan få den til at stige hastigere eller knække og stige, knække og stige, som en nybegynder i en bil med kobling. Glæde eller begejstring kan smitte og få kurven til at løfte sig op gennem taget og til himmelse på ingen tid. Kurven udtrykker et design, en funktionalitet, en måde at være menneske på. Den udtrykker kemi. Re-aktiv kemi. Kontrol og hengivelse er således den samme ting.
I de gamle dage i Japan, før imperiet lukkede sine døre, i tiden før englænderne, de hvide djævle, var en kop te produktet af en lang række hænder, hænder der rakte ned gennem generationerne, bad til guderne om en god høst, plukkede bladene, lagde dem til tørre, følte på dem med overdraget, indavlet sikkerhed, og skænkede vandet, med den helt rette temperatur for at frigive plantens livgivende sjæl i duft og i smag. Ingen afbrød en teceremoni. Ingen brugte mælk, eller sukker. Samtalen med te er samtale med verden.
På dette kort over verden er grænserne trukket op med sort og med rødt; rødt indikerer opponenter, folkefærd der ikke lader sig forstå, sort er venligtsindede med hvem vi deler kultur, nøje reguleret fra begge sider, selvfølgelig. Kortet er et gammelt kort. I dag bruger vi ikke farver.
“Sig farvel til den rare mand, Benjamin. Far vel - det betyder god rejse. I vil ikke mødes igen.” Bildøren lukker med lyden af dyrt design.
Honolulu… det er et sted i Asien, er det ikke? Verden vokser hele tiden, det er næsten ikke til at følge med længere.
Der er trang, og så er der tvang. To ord, så vidt forskellige i essens, og dog kun adskilt af to konsonanter. Man skulle tro, at de havde samme oprindelse, så tætte de er. Med hornet i bund zigzagger ambulancen gennem trafikken. Hun lægger hovedet på skrå, så han kan se hvor sløjfen snedigt er fastgjort i hendes krøllede hår; hun virrer med hovedet, så sløjfen digler og vifter til ham. Egentlig skulle han have renset negle. Verdener fødes og verdener dør hvert sekund. Selv en kejser er tilskuer til livet.
Mit navn er Kirsten Marthedal Andersen. Født 1984.
Med mine digte håber jeg at få udtrykt mig personligt og alligevel ramme noget alment, igennem en leg mellem de sagte ord og det usagte mellem linierne. Jeg holder utrolig meget af at forsøge at gøre døde metaforer til levende symboler. Jeg debuterer som deltager i Underskovens 3. Antologi, som udkommer i år.
VOR-HERRE-BEVAR-OS
Har frarøvet mig min undskyldning
Det øjeblik
Han lod den syge blive rask
Bad den lamme gå
Bevare-Mig-Vel
.
WORLD-STATEMENT:
JEG HAR TEGNET MIG SELV
På verdenskortet
SAT EN RING RUNDT OM MIN
bevægelsessfære
OG MÅLT AT JEG IKKE HAR RYKKET MIG
en millimeter
Mine digte kan læses på: http://kirstensdigte.blogspot.com
.
Nålene ligger og venter - på deres værk
Puden bliver tilført smerten - i et træk
Fra start til slut
Trommesættet er gåret i stykker
Glasset er tomt - tømt - for æble juice
Buret omkranser en snæver verden
Alle ligger i flyver skjul
Gemt under luft fyldte dyner
Neonlyset spejler sig i alt - fra guld - til nitter
Fisk med buen op - følger vandfaldet
Desperate alkoholiker - hopper fra dråbe til dråbe
Høj på livet - foran deres øjne
Abstrakte billeder - uden mening
Alles øjne - hviler på værdien - i højre hjørne
Et vildsvin af en generation -
Er blevet til - en gylden spæde kalv
Med et æble i munden.
er 34 år, frivillig af og medlem af Det Poetiske Bureau, skriver digte og oplæser på de forskellige lyrikscener rundt omkring i Kbh og omegn. Kulturskribent for cph-art.dk.
USYNLIG BLINDHED
Dette er Himlens gråd
den subtile mulighed for
at du bortkyssede det brændende tomrum
Forvirring og tilintetgørelse
hvid støj fra Nuets daggry
Nu har vi øjne
nu har vi usynlige øjne
regn falder gennem rummet
bortvasker mine blændede tårer
som stråler i alle retninger
jeg hænger mit tøj til tørre
i regnen
Usynlig blindhed
Jeg er uddannet Master Coach, Marketing, Tekstforfatter og Grafiker - og hvad har det så lige med digte at gøre? absolut ingenting, ingenting. Jeg har skrevet hele livet og skriver af lyst, nej af trang til at få vendt den altid omkringliggende verden på hovedet, for at overleve, for at leve, for at lade ord leve i dig, gennem dig, bygge broer til lyset, til mørket, sikre broer man kan komme tilbage af når man har været der. Inderst inde er jeg et sensitivt væsen, der tegner labyrinter af veje til det som føles så stærkt at det er svært at forklare.
*
… og hva så
der kan dø
noget indeni
os som om vi ikke
vidste det
jeg lægger dig forsigtigt på
bordet
som en anden mobil
du har lagt øre til så meget så
hvorfor så ikke lige det
du kender mig bedre end
en paparazzifotograf du tager
stadigvæk stilbilleder men aner
ikke hvad rør sig
du filmer mine nederlag gang
på gang gennem labyrinter
af anfald af arrigskab og kender
ikke forskel på om det nu er
fordi jeg er ked eller bare
gal eller for den sag skyld
vanvittig i gerningsøjeblikket
du ser mig helst som
vanvittig i gerningsøjeblikket
eller gør du eller
bare almindelig vanvittig
jeg er ikke vanvittig
skat så er det kun efter dig
jeg hælder vand ud over
det sted
hvor jeg har lagt dig
for at se når du er halvt
druknet om du
stadigvæk virker
og jeg når til en konklusion
en konklusion
om at jeg heller må se at få
tørret dig
i en vis fart
men du tager ikke længer
imod mine
varmestråler
*
Bibliografi
Underskov 1 - en antologi med lyrik og kortprosa 2005
Underskov 2 - en antologi med lyrik og kortprosa 2007
streger i sandet - 2008, læs mere her:
http://www.bod.dk/index.php?id=1447&objk_id=128458
anmeldelse: http://metrord.urbanblog.dk/2008/10/27/der-er-nogle-streger-i-sandet/
Quintologi –en antologi med lyrik og kortprosa fra 24 kvindelige forfattere 2008/09
læs mere her:
http://www.bod.dk/index.php?id=1447&objk_id=160707
anmeldelse: http://metrord.urbanblog.dk/2008/11/15/quintologi/
*
Link:
er stiftende medlem af lyrikgruppen **Projektør og anmelder for MetrOrd. Han skriver ting, der mestendels forbløffer. I sin sparsomme fritid agerer han apokalypsekalkulator.
*
en delvist solrig dag / og hun tager jakken på / for at virke sikker // nej se / en fugl / i femte linie // digtene på skrivebordet / minder hende om hujende børn / der ivrigt prøver at fortælle en vits // så forsvinder fuglen / i tiende linie / som om den blev forstyrret // spekuler ikke / mere over den // alle er kritikere
Danskstuderende, lyriker, prosaist og freelance skribent samt medstifter og medlem af **Projektør.
Skrivestil: Navlepillerier af forskellige afskygninger, redigeret i det uendelige.
“Indenrigskorrespondent
Det skal trænge helt op, helt ind. I røven på kosmos, termometeret, til det forsvinder, og jeg skal være med. Jeg skal ikke spille kostbar, nu jeg endelig har fået chancen. Det er koldt endnu, og det ved I kun, fordi jeg er her. Fordi I kan aflæse mig som tegn bag glasset: Hertil er jeg nået, og jeg betyder noget. En temperatur.
Med kviksølvets molekyler har jeg sat mig for at synke lidt sammen. Bare for at blive set. Frem- og opdriften står selve termometeret for. Som ført af en usynlig hånd længere ind, længere op i kosmos’ gennemskuelige røvhul. Der er altid nogen, der skubber på og kosmos kan lide det. Her løbes der ikke tør for tarm.
Glasset omkring mig afslører vidder på alle sider. Der ligger stuen, hvor mor er gået i gang med krydsogtværsen, og far er gået i sig selv, fordi han kan, fordi der er plads. Der ligger katten i vindueskarmen og ved præcis, hvad der skal til, og derude er haven, hvor der stadig er landlige drømme om piger og marker bag hækken. Men jeg kommer ikke ud. Glasset og den gennemskuelige tarm er i vejen, og det er koldt.
Jeg ville forbryde mig mod selve kosmos - mod altets naturvidenskabelige regelrytteri, hvis jeg sprængte glasset. Den slags kan jeg ikke få mig selv til. Ikke uden en udefrakommende kraft, og den slags tror jeg ikke længere på. Desuden ville det gøre ondt på kosmos. Jeg er giftig, og glasset er skarpt, når det splintres. Små rifter deroppe er ikke rart for nogen, og rifter i gennemskueligheden fører heller ikke mig nogen steder.
Lad mig synke sammen i fred. Bilde jer alle sammen ind, at det er vinter endnu, og lad mig glemme resten. Ikke stræbe højere. Ikke beskylde kosmos for at have feber, men rose det for dets rummelige røvhul og takke det for, at jeg får lov til at signalere og indikere lidt.
Det er koldt. ”
tygger belzehubbabubba og slår naive champagnebobler, så det smælder, som den dér bille der, når den er rullet om på ryggen, krummer sig sammen og med et frækt lille knald eller tre, springer mod den måbende himmel, til den lander på sine små blinkeblankende billeben. Billen løber rundtossehurtigt og prøver at balancere mellem en ligefrem prosaisk rute med poetiske svingture til satirepsykotisk soduku. Her sys femsyvfem jakkesæt af laks, her risbolles og grædes tårer af den næstfineste, sorte susannesoya fra forladte mørkhave til blækket på selvynkende, bitre datingbreve til f.eks. Bondbabe006 og Pullermuzen68. Der er også eftertænksomme blomster og visne blade gødet under dråbende himmel. Gennemgående dufter teksterne af uhøjtideligt lettilgængelig begejstring, legetrang og en polaroidisk intention om at fremkalde flere smæld i hørbar radius. Publikum må gerne knipse til opblæsningen.
Forestil dig
fjern fuglesang og støjtornadoer der cirkler
hen over landskaberne bag dine øjne
bassen der vibrerer ud i neglene
tordendumpen i hofterne
og så
den runde tone et anslag på pianoets kontrast
der fortyndes mod vinduet og ud i tågen
og så lyden mellem denne tone
og den næste
sådan vil jeg skrive
sådan vil jeg være til
om dig
til dig
for dig
på dig
i dig
*
Isfugl
Isfuglen styrtdykker frygtløst i strømmen
og ryster sig frisk med en skrækslagen fisk
Poeterne synker i dagens drømmen
og smiler så spidst når de skriver noget trist
Isfuglens sus i hver strålende fjer
Poeten beruset af det hjertet ser
Frit fald igennem en blikstille time
mod ordenes grønblå blinkende stime
f. 1979 i Frederikshavn, bor i Århus med kæreste og luksusaltan, skal undervise i skøn-dansk på Århus Akademi fra medio august, er alt-mulig og umuligdigter med digte i Hvedekorn 2007 nr. 1, digte i Mgasin fra 2006-2009, oplæsende og hvæsende digter på den åbne scene i Århus fra 2006-2009 og boblende glad gæsteoplæser i Forfatterforeningens lokaler for et par måneder siden.
Jeg skal i de glade arrangørsko i Århus Poetklub, hvor jeg sammen med digteren Johannes Beck Dalsgaard skal repræsentere “den åbne scene”. Jeg har en novelledigtsamling, der skal sendes til et farligt forlag snart og har ellers en, der er undervejs med snarlig fødsel. Jeg kan ikke leve uden blok og pen, så skriveværktøjet følger med mig rundt omkring i det ganske land.
(Parentes)
Vi lader fantasien falde
for tidsknapper
og knapper kaffeetaperne op
Vi knokler i knuder
og køber appetitten op
Du elsker i parentes
med hastige fravalg
og knalder din næste
tilfældigt
og til forfald
Jeg flyver fra verden i næste nu
Jeg sluger det hele
i halve oplevelser
og når punktum så sætter sig,
så kan vi da sige,
at vi i hvert fald nåede at komme på arbejde
“Line-Marias fortællinger eksisterer bag tilforladelige kalenderlåger, hvor linedansende parallelverdener begynder at folde sig ud, så snart man får åbnet dem på klem. Spektakulære og farverige tableauer rullet op præcist så konvoluteret, at man aldrig helt får lov at kigge dem i øjnene. De minder én om noget, man har set før, men aldrig sådan. Line-Maria skriver den slags eventyr, hvor heltinden ikke altid vinder.” - Thurston Magnus.
Line-Maria Lång udkommer med novellesamlingen Rottekonge til efteråret.
skriver essays, lyrik og koncentreret prosa med sans for overraskelsen i teksten. Han finder især sin inspiration i post-koloniale erfaringer. Han har udgivet videnskabelige artikler og essays. Medvirkede på CD’en “Stempel: At skrive et skakbræt”, 2002.
Arbejder for tiden med freestyle og improvisation på Det Poetiske Bureau.
Link (blog): http://www.thewhiteafrican.blogspot.com
.
Your body
If you use your body
you always need to move it
just as intellectuals
most speak all times
Jeg så hende sidde bag podiet
hun nærmest skreg i vildensky for opmærksomhed
intet hun sagde trængte ind
Bagefter tænkte jeg mig om
jeg måtte gå
i vandet
det var ikke muligt at sidde
helt stille på en stol
Foran lå min veninde
og krøb sammen
utallige steder
mellem Amsterdam og Oslo
var hun blevet voldtaget
med dansen som det højere formål
Præcist ligesådan
var jeg flænset op
inde i universitetets korridorer
udelukket
fra auditorium efter auditorium
huden sad i laser
Endelig forstod jeg som hun
at forlade den gruvækkende tryghed
hver sit sted
lemlestet til døde
slæber vi os
mellem to torturkamre
ser friheden
i den andens fængsel
midtvejs
indser vi at tage fejl
BIBLIOTEKET
Jeg begiver mig til Universitetet. Der er nogle bøger, som jeg må finde. Da jeg ankommer ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har hidtil kun været der om natten. Tidligere i mit liv har jeg haft erfaringer, som jeg ikke ønsker at genoplive. Der er en mand som viser mig vej til boghandlen, fordi han misforstår mit spørgsmål. Jeg fortsætter ad lange græsgange. Dermed træder jeg ind i en helt anden verden, som jeg næsten havde glemt eksistensen af. Jeg har tidligere så brutalt forladt den, og jeg har siden ikke skænket den en tanke. Paradoksalt nok er det nu en gave. Jeg bevæger mig gennem grønne græsarealer, hvor studerende ligger og snakker. Deres stolthed overfor fremmede byder dem at ignorere min eksistens. Det er her i disse bygninger, i deres korridorer og et hjørne af et auditorium, at jeg for år tilbage blev lemlestet til døde og kun ved et mirakel overlevede. I lang tid efter lå jeg livløs på jorden. Først nu havde jeg næsten glemt, hvordan det var at være klynget op mellem forkerte teorier og impotente videnskabsmænd uden retning.
Præsentation på vej.
er nu 83, har nyligt læst Ezra Pound oversættelser op (3 timer) i Tårnet (Janus Kodals arrangement)
og henviser iøvrigt til KRAKs Blå for en præsentation.
link: http://www.aok.dk/byen-rundt/taarnvaerelset
Gyldendals Åbne Encyklopædi:
Jørgen Sonne, f. 1925, dansk forfatter; cand.mag. i historie og engelsk. Hans lyriske forfatterskab, der karakteriseres ved både lærdom og lidenskab, er artistisk forbundet med den internationale modernisme, af genre beslægtet med Ezra Pounds kritiske og poetiske værker, som Sonne også har inddraget i sin virksomhed som oversætter fra engelsk, fransk og italiensk. Hovedparten af sin produktion har han selv arrangeret i bindene År: sammenvalgte digte 1950-65 (1965) og Dag: komposition af digte 1965-90 (1991). I samlingerne Midtvejs (1960) og Krese (1963) knytter ikke mindst rejseoplevelser historie og nutid sammen i tætvævede, billedstærke digte, der aktualiserer et hidsigt bevægelsesmønster med humor og skønhed. Huset: idyller (1976) og Eroterne (1977) indeholder både suiteagtige og korte digte, tematisk omfattende ekskursioner i jeget, kulturen, erotikken, politikken, fortsat i bl.a. Nærvær: suite på rejsen (1980). Romanerne Blå turist (1971) og Natten i Rom (1983) er farverige beretninger og studier af nutid og fortid i en egensindig, fantastisk realisme. Essayistik, kritik og lyrisk kortprosa indgår i bl.a. Horisonter (1973), Stik i et sent århundredes sæder (1994) og De purunge gamle (1995).
| Fra Hvedekorn 2/02 | ||||
 |
||||
Michael Zittergong har i skrivende øjeblik ikke lyst til at skrive om sig selv.
Check ham evt. ud på http://frit-forum.dk“.
.
Om en kendt person: Til X og langs dags rejse mod nat
——————————————————————–
Dig, X, kan jeg ikke længere skrive om, så
Anders And, du har min sympati, selvom du er hverken død, levende eller zombie og
Prins Henrik, du er en kulisse i kongedukkehuset, gad vide hvad der kravler rundt bagved, det er i hvert fald ikke Dronning Margrethe, for hun er overeksponeret og
Kurt Cobain, du er død, og i yderligere modsætning til i hvert fald Anders And var du levende engang; husker da du vækkede mig fra arbejdet med “Smells Like Teen Spirit” på P-etellerandetunderordnet,
Johnny Rotten, du er stadig John Lydon og så udsøgt belastende, at du får mig til at tænke på Jokeren og Sexløberen og hvornår I vil hjælpe mig ud herfra, hellere end dig,
Dalai Lama, verdensreligionernes valium, sov godt og bliv opløst i Nirvana, nej, jeg tænker på dig,
frk Klokken, hvad er du, som jeg længes efter, og hvorfor husker jeg dig sammen med
Shakespeare,
i morgen og i morgen og i morgen
du vil være der endnu
indtil sidste stavelse i sidste ord
mange bliver hørt
få bliver husket
alt bliver tabt
og noget giver mening
så dig, X, bliver jeg nødt til at skrive om
og os, X, vil jeg skrive om
helt om
når ordet igen bliver mit.
er bare den uhelbredelige romantiker
Sovende sol
Og derinde bag de lukkede øjne
derinde sover ømheden
under dynen de blide hænder
varme hænder
I spænding venter jeg på
smilende øjnes nærvær
læber der skilles i ord
ord jeg mere end venter på at høre
Mine læber møder dine
dine med god morgen på
mine med jeg elsker dig på
og der er sukker i din kaffe
det smager jeg nu
VIPse ser verden gennem sine helt egne kvindeøjne og skriver om alt det hun ser.
Hiv Stikket ud
Hvis bare I vidste
Hvor mange gange
Jeg har stoppet mig selv i at skrige
I KAN RENDE MIG DYBT OG GRUNDIGT I RØVEN
Hvis bare I vidste
Hvor mange gange
Jeg har været mere end tæt på at hive stikket ud
Lade kniven skære hul og lade blodet strømme ud
Hvis bare I vidste
At det er for jeres skyld jeg ikke gør det
Burde I vel takke mig
Men det er vel mere end hvad man kan forvente!
er 35 år gammel og formand i Det Poetiske Bureau www.poet-bureau.dk.
I grundskolen og gymnasiet udgav jeg satiriske magasiner med stor succes. Efter en kuldsejlet rejseroman har jeg mest skrevet noveller og digte. Som formand i Det Poetiske Bureau er jeg med til at udgive flere bøger hver måned, fra ukendte forfattere over poesiantologier til nyoversættelser af Baudelaire, Garcia Lorca, Rimbaud, Chairil Anwar, m.fl. Jeg arranger Poetisk Tirsdag d.1. tirsdag i hver måned og er medarrangør på et væld af kulturelle arrangementer (ca. 20 om måneden): udstillinger, filmaftener, foredrag, koncerter, etc.
Jeg har tidligere været medstifter af Hundesnuden, ligeledes en kulturforening, dog med fokus på arbejdspladser til malere, grafikere, musikere og fotografer - samt verdens mindste sodavandsfabrik. I juli i år tog jeg initiativ til at stifte en ny fundraising- og event-forening, Centripetal.
Jeg studerer indisk og har arbejdet 2½ år på Indiens Ambassade i København. Til efteråret skal jeg være rejseguide i Indien. Jeg har i tidligere reinkarnationer været hjemmehjælper, dansklærer, engelsklærer i Pakistan, opvasker og taxichauffør.
D.21.august udgiver Det Poetiske Bureaus Forlag en antologi med forholdsvist ukendte digtere. Hver digter har trukket 5 titler op fra en hat og indsendt 5 bidrag. 4 redaktører har udvalgt de indsendte bidrag, og et af dem der kom gennem nåleøjet er mit følgende digt:
Stikkontakt
To pinde gav ilden
fortidens friktion
to ord i en strøm
af brydninger
to venner for livet
i fælles leg
to tilstande død
af levende
du trækker stikket ud
og sætter sprøjten i
til en simpel bøn
gled du langsomt bort
fra sørgende venner
blandt skræppende gæs
- Det er en synd at ta et hvæs
mens vinden maler på møllen
Påsken fanger mig lallet og fad
og solen synker bag mosen
er 46 år. Født og opvokset tosproget i Vesttyskland og siden delt i to.
Kvartalsforfatter siden det 6. år med intense perioder - afbrudt af børnefødsler, slendrian og alt for meget lønarbejde.
Skriver helst prosa, men jonglerer også lejlighedsvis med lyrikkens tangenter for at holde tastaturet i form.
Det Fortabte Ord
Hun lagde sit Ord i graven
kvalte en tåre
og stoppede en syndflod
Talen gik i sort et år
før nye ord blev født
af hendes læber
Men det blev aldrig det samme
som med det førstefødte
Konstant var hun på vagt
bange for at udtale dem forkert
for at ramme et dårligt tidspunkt
at sige dem på
at henvende dem til de forkerte
ikke at blive forstået
at tage fejl af anledningen
eller måske bare
aldrig at få dem sagt
Bange for at miste igen
De efterfølgende blev altid
vejet og fundet for let
Så urimelig svært for dem
at leve op
til Det Fortabte Ord
på trods af kærlighed
til dem alle
Men Ordet skulle ikke ha’ levet forgæves
Hun vedblev at tale
til alt slap op
og nogen havde læst hendes stemme
Glæd dig til at tage plads i det grønne - forventningens klæde
Medbring gerne rigeligt til ganen, da det som regel viser sig at være en fordel - især for mig - og husk desuden noget at sidde på (flyvende tæpper frabedes plus diverse regnværn, da jeg godt tør garantere tørvejr på dagen, hvor du BÅDE vil kunne opleve tekster fra seneste udgave af encyklopædien “Danske Dyr” - en forklædt forårsantologi fra Testrup Højskole ‘09 - OG debuten “Desorienteret”, der består af digte og det, der ligner, men som kunne være noget helt andet, fx bare ord på papir, der er blevet tillagt en højere værdi, og som kan vælte det budget, du ikke lægger, hvis du den 22. august bestiller et eksemplar for den mindste guldmønt plus den største sølvmønt, og var der nogen, som her savnede et punktum, fik de det ikke, men til gengæld noget så typisk som en gratis tekst (intet i denne verden er gratis bortset fra tomme ord), så ja, man kan dø af at skrive, men fat mod: Himlen Over Ordene vil bestå af lyserøde skyer! (Fik jeg nævnt, at mine oplæsninger altid bestræber sig på fornøjelse og smil - også blandt tilskuerne?)
Link: http://www.facebook.com/event.php?eid=108574101579
Jeg læser i øvrigt op ved skulpturen Løven og Hesten
http://www.ses.dk/da/SlotteOgHaver/Slotte/RosenborgSlotOgKongensHave/kongenshave/skulpturerikongenshave/LoevenOgHesten.aspx
.
22. april 2009
april er fyldt med solskin (dr)
de gyldne stråler er livsfarlige (dr)
solcreme kan være skadelig (dr)
postevand er blevet dyre dråber (pol)
boligejerne er vilde med flekslån (pol)
danskerne ser lysere på økonomien (pol)
flest mennesker begår selvmord i april (dr)
det er foråret der minder dem om
hvad de ikke mere har lyst til
jeg sidder bare og surfer
USA gør sig klar til cyberkrig (tv2)
Jeg er kendt på digte.dk under navnet Poula. Jeg blev udgivet 2008 sammen med mange andre kvindelige poeter i Quintologi. På nettet har jeg bidraget i ORDligt, samt i tidsskriftet Reflex, udgivet af 57nord, poetklub i det nordjyske.
Jeg skriver digte, korte prosastykker, eventyr for børn samt erindringer.
LAVENDELGRAV
pludselig ser man sig selv
i færd med at lave lavendelbundter
til at lægge på gravene
alle de nedstuvede drømme
de slidte forlis
og opbrudte forhold
som de dog dufter
lavendlerne
overdøver ganske
mit billede :
lille pige står
grædende
frysende
med en plastikskovl
hun graver jordbunker væk
og fylder hullerne ud
med sin barndom
er født 1954.
Seneste udgivelse “Femtifire digte”.
EFTER GUTENBERG
Trods bogtryk,
trods radio, aviser, internet
vil næsten alt
glide ud i glemselen.
Kun det efterspurgte,
fortolkede, genoptrykte
vil finde vej
til kommende slægtleds
bevidsthed.
Endnu kan jeg skrive
med blyant på papir.
Lade viskelæderet
vente lidt endnu.
er f. 1943, debuterede 1966 med ‘romanen’ Brandmand på to hjul - som er stykket sammen af digte og eksperimenterende kortprosa i en selvbiografisk rammen (”den unge madsens lidelser”) - og har siden udgivet en lang række bøger, overvejende digte, men også noveller som fx. Afføringsbilleder (l972) og Patent på tilværelsen (2004). Seneste udgivelser er Virkeligheden kommer til byen (digte) og Ønskebarn (énakter), begge fra 2009. Til september udkommer Luns af det levende i den nystartede Jorinde & Joringelserie.
(at blive fortrolig med at være en fremmed)
i disse gamle byer
findes der stadig vægtautomater med møntindkast
hvor man kan træde op og få oplyst hvad man vejer
det er dog noget
samtidig printer maskinen éns horoskop
for fremtiden er et ubeskrevet blad
præcist så uberørt af éns nærvær
som den del af gaden
man endnu ikke er gået igennem
fordi man absolut skulle standse op
for at lade sig veje
(kort CV)
Forfatter, ordsnedker. Grundlægger og leder af Underskoven, det åbne forum for lyrik og kortere prosa (Huset i Magstræde). Underviser i litteratur (skrivekurser på skoler, Forfatterskolen Viborg m.v.). Har fået udgivet ca. 15 bøger inden for genrerne faglitteratur, lyrik, roman og novelle.
Se også www.bolille.dk.
Vild
Tab ikke
din ubevidsthed
Glem ikke
din glød
Husk osse
at fare vild
Find dit eget uglede barn
derinde et sted
bare en gang imellem
2 Haiku:
Du bøjer dig ned
og giver jorden et kys
lokker en blomst frem
Min yndlings-Karlsvogn
Din næse har syv fregner
Stjernerne blegner
er f. 1.4. 1964, udd. pædagog, 5 år i delikatessebutik. Lyrikdebut 2005 med Du får et nyt sted trykket til kroppen (BOD), Nødvendige ruter (BOD, 2006), Ord til alle sider - en interviewbog (december 2009). Antologideltagelse: Underskov 2 (2006), Quintologi (2008), Vintergækkerne nikker (DarkLights, 2009), Lige Under Overfladen 3 (Science Fiction Cirklen, 2009).
Er vild med at arrangere oplæsningsevents og var sammen med Lisbeth Heckmann arrangør af Ord Under Himlen 2007/08 i Kongens Have (Kbh.)
Anmelder selvudgiverlitteratur på MetrOrd (metrord.urbanblog.dk) ). Er i Haikugruppens styrelse og medlem af L-styrelsen. Med-redaktør på L-gruppens nyhedsbrev ORDLØST 2008-09 sammen med Kenneth Krabat.
Lonni Krause: By
klodset op med huse
lavt til loftet kasse spild
murmytteri giv en næve
slå ud i karsk sten lue
lad fugle stejle over begrænsningers arkitektur
som sluger lyset over staden
grin glasset ud af vindueskarmene
spark hul i støvet få stivert
gnid kit ind i stukkes bange mønstre
og se de skifter skrig kalken gløder
Stil dig selv under taget vip din ryg
og lad forbilledet fosse frit
***
er f. 1949. Gymnasielektor og forfatter. Digtdebut: Skæv gang gennem byer, Hekla, 1983. Har bl.a. udgivet drama, digte, litteratur-, film- og kunsthistorie. Oversættelser af Vicente Huidobro, Pedro Almodóvar, Wim Wenders o.a.
Alfabet1
alt blev digtstille
b
c
dansende flammer
dansende skygger
åbnende verdener
dervisher hvirvler
fejende tyste
stopper på stedet
uden vaklen
ind i sig selv
et ord på vej
torden
fotografier
lynspøgelser af liv
går ind i sig selv
bange for at fare vild
her står en mandag ved vandet
vanvid
højhimmel og undergrund
lysets by
og mørkets
I er ved det
uden at I ved det
jeg lukker øjnene
ser ikke
indser
jordsort
kuglehvirvel
øjeæbleskrivende
tornadogrå
muldvarpeskindblød
tømtflasketom
Jupiter blev født af Idas honning
Maria fødte Jesus
kun kejseren har tøj på
kan barnet så se
lige som andre
på gaden
går jeg
ingen steder
det sker
uden at vi ved af det
selv om vi så det komme
momamama
museum of mad art
writers at war
manden der ville være
en anden
må ske måske
kan ske måske
måske må det ske
måske kan det ske
hvad venter os i morgen
n
(s)om verden har kunnet
være
salmer i pilleglas
på vej ind
i vejens hus
q
r
stirrer ud
ad vinduet
i tågedybet
mister tiden
og vinder den
øjnene udvides af tågen
vandet i luften over jorden
stormens bistade
fanger jordens sødme
så varmt det er
kroppen bager lystigt i
dagens ovn
telefonen ringer igen
jeg kan igen ikke nå den
vrede vrede vrede
u
vanvittig/vind, det
er dér jeg føler mig
alene
vi er ved det
uden at vi ved det
vi håndklæder
os om
vores fedmelager
(whad er der bru for
vat is needed
et knæ)
x
y
zenit
æ
ø
åbner en dør
til en anden tid
går videre eller tilbage
i et andet rum
åbner såret
for at skrive
is an American author living in Denmark. His 24 books include novels, story and essay collections and other works, and his stories, poems, essays and translations from the Danish appear in many American literary magazines.
Most recently he has received two grants from Kunstråds Litteraturcentret to translate, with the kind permission of Chili Turèll, a selection of poems from Dan Turèll’s STOR-BY TRILOGI. The translations have been well received in the U.S. and several of them appeared earlier this year in NEW LETTERS MAGAZINE and several more will appear in ABSINTHE: NEW EUROPEAN
WRITING along with essays about the work and life of Dan Turèll.
Kennedy’s newest novel, set in Copenhagen, will appear from Bloomsbury Publishers in the U.S. and U.K. in March 2010
Link: www.thomasekennedy.com
BEHIND EVERY SINGLE WINDOW
(”Bag hvert eneste vindue”)
by Dan Turèll (translated by Thomas E. Kennedy)
You walk down through a long street
which you know or maybe don’t know
in your own city or an unknown one
and you raise your eyes and look at these thousands of shining
lit-up windows
and you know that behind every single window people live
and that simple thought every time is so new and strange
behind every single window people live
people with real live problems
as concrete as a fist in the kisser
behind every single window men and women are breathing
easy or with trouble
each in his own rhythm
… to be continued in Kongens Have on August 22nd !
har digtet i mange år, offentliggjort en del, meget lettilgængeligt på nettet via adressen www.per-olof.dk for nærmere præsentation.
Link også for opdatering af aktiviteter til http://http://perolofdk.wordpress.com/ /
Sne i Modlys
Er månen blankpudset
For at give genskin
Er sneen hvid
For at flytte mig
Den by Modlys
Fylder verden til randen
Tungsind afløst af ungsind
Flere beskrivelser følger
Rapporten fylder flere sider
Med fjordbestemmelser
Himmelfænomener
Sneplove og gadelygter
Langt fra Modløs
Jeg har skrevet en stor del af mit liv. Stort som småt. Kom på forfatterskole i en sen alder. Jeg har fem børnebørn, hvilket giver anledning til megen inspiration.
Jeg har publiceret min digte og anekdoter i mange tidsskifter og blade. Jeg har læst mine digte op forskellige steder bl.a. på Ledreborg 2006, i “Ord Under Himlen 2007″ og i Østsjællands Radio i 2007.
Link www.digte.dk Sonja Hjertebjerg, hvor jeg har publiceret siden 2004
Tankegang
tankerne danser i hovedet
rammer ikke stregerne i fliserne
får en ejendommelig gangart
kommer dog hurtigt frem
- i tankegang
forfatter og journalist, f. 1975. Udgav i foråret “Nætter i mol” - en samling af 56 rock ‘n’ roll-digte, der lugter mere af Dylan end af Drachmann. Mere af Bowie end af Blicher. Drevet af lige dele mørke og melankoli beskrives kampen for at undvige voksenlivets miner af dræbende kedsommelighed. Tristessen er i højsædet, men den blødes op af en god portion humor og uhøjtidelige rim. www.byensforlag.dk.
… fra Nætter i mol
Er månen ikke lidt større i aften
flyder farverne ikke en smule ud
lyset forsvinder og bliver til skygge
hver gang det rammer din hud
Vi går over en bro med ingenting under
kun en ensom cello, der har mistet en streng
på en eller anden mærkværdig måde
minder det mig om dengang jeg var dreng
Jeg troede, at der oppe bag solen var brædder
for den skulle jo ligesom hænge i noget
alligevel faldt den en morgen med et brag
da jeg slog øjnene op og så, at alle var gået
Vi er midt på vejen, men bilerne fryser
din hånd føles så varm mod min hofte
du siger, at kan vi bremse tiden, bare i en time
kan vi svæve herfra og helt op til loftet
er f. 24. oktober 1954 i København, i dag bosat på Frederiksberg og i Hvalsø og en del i Valby.
Er co-creator af Ord Under Himlen. Skriver dagligt på digte og koans (dog mest på timelange togrejser), hovedsagligt for at genopdage sin egen kerne eller fordi jeg ikke kan lade være. Har publiceret på digte.dk. Medlem af bestyrelsen og redaktionen f. det virtuelle digtblad ORDligt. Stemmegav digte gennem 3 år i Underskoven, Huset i Magstræde.Nu læser jeg mest op i og for stilheden. Deltager i spirituelle aktiviteter. Sender danske studerende fra CBS på studierejse i hele verden… og dét føles godt.
Se\alt\måske
Træerne har det mærkeligt.
Dit navn er det endelige stød ind mod kærlighedens nøglebundt.
Bogstaver vendes og finder en ny måde at studere min længsel
på. Det suser i bevidstheden, når min hånd rører ved glæde,
der vokser, og min mund bliver fuld af dit stof, dit navn og
noget krop.
Bevidsthed er mursten, jeget flytter rundt på. Når disse fingre
bevæges, ser jeg for første gang; mærker jeg det hvide stof
glide op langs rygraden. Og tænker at kærlighed er lofter, der
brister og samler mig med det, jeg fødtes til.
Hov, nu kommer der en skov.
Skoven grundfæster sig i følelsen af mangel. Frodig og grøn. Den
taler med fødderne. De skyder og drikker; Og kilder mig indimellem
vinter og forår. Jeg skærer den ud og gemmer grenene i min seng;
så ligger de dér med fugle og måne, når drømmene lyser, og du går
gennem vinduet og hyler som en varulv.
Havet og vinden bestemmer alt i dé dage, jeg åbner øjnene.
At se betyder alt for mig:
Refleksioner i dug. Forbindelser mellem kilder og brønde. Dråber
i hav. Lyde i skyer. Måske bliver mine ord til klaversonater, du
kan spille som tangenter af lys.
Måske:
skriver en hybridgenre imellem kortprosa og lyrik. Hendes sprog er spinkelt og kynisk som hende selv. Hun skriver i et rum imellem referentialitet og simulacrum og det pure opspind. Et rum, hvori hun sætter spørgsmålstegn ved eksistensen af både virkelighed og fiktion. Bianca Fløe er en alvidende fortæller, der ikke kan holde kæft.
Reproduktion
‘Jeg har lyst til at føde dine børn’ hvisker hun harmløst og kaster sin livmoder op på plankebordet. Den er vildere i dag end i går. Han drikker, videre. Hun beder ham skrigende om at befrugte æggene. Hendes gener længes efter hans tværs over kaffen. Det er fem år siden, stadig. Han drikker, stadig. Hun hvisker, stadig: ‘knep mig, forlad mig’. - og det gjorde han så.
Han skubbede et krøllet A4-ark over bordet
Pik + Fisse = Børnepenge
Jeg skriver artikler for Outsideren. I min fritid skriver jeg litteratur, og det er litteraturen, der er min passion. I 2007 digt i Urban. En af mine oplæsninger blev positivt anmeldt i weekendavisen i forbindelse med en artikel om det Poetiske bureau for et år siden. Deltaget i 2 litterære sommerkurser på Krogerup af en uges varighed. Tager skrivesessioner på Conrads Skriveskole i Vanløse.
Repeat
Ud af speakerne
vælter de sange
du glemte at slukke for
Sangene har mange kopier
og de kopier
der er ringest
er dem dine ører
hører bedst
Sangene fader
mens repeatknappen
endnu engang
er gået i stykker
Du lukker for strømmen
så sangene
kan ligge pænt i speakeren igen
men inderst inde ved du
at afbryderen aldrig helt
udgår for strøm.
Halløjsa og venlighed til alle - I år må det være tid for Duponden at træde op, trods risiko for overmåde solskinslys og frisk luft - lidt let materiale kan beskues på
http://digte.dk/digte/forfatter.asp?forfatter=20900
og mere vil være med i flasketasken
er ordakrobat, metaforpsykopat, galning, gøgler, absurd romantiker, forbandet (bl.a.),
og altid med et digt eller to i lommen…
Udgivelser:
Elinering (2007), Forlaget Ravnerock
Eowaidarama - en myte om musens magt (2008) Forlaget Ravnerock
Ny digtsamling “Ting man kan sige i stedet for “jeg elsker dig”"
udkommer 31. oktober 2009 Forlaget Ravnerock
Sakramentet
kun en partering
opdaget for sent
kan sætte dyret fri
satanisk siamesisk
før og nu
mig og dig og
du er det eneste mareridt jeg kan smile af
min begravelse, min tabte retssag
min lidt for evige efterårsdag
du lægger dig i mange lag
ubevidst med vilje
en kage af cyanid og vanilje
din tavshed siger velbekomme
når dagen endelig er omme
er det igen september
er født 1976 i Frederikshavn, i dag bosat i Valby. Har udgivet fire digtsamlinger,
bl.a. de meget omtalte “Bestseller” i 2003 og “Pro Bono” i 2005. Han er desuden trykt i en række tidsskrifter og antologier, og herudover er han én af Danmarks fremmeste udøvere af spoken word og poetry slam, som han også er tidligere Danmarksmester i. I 2008 udgav han det genrebrydende prosaværk “Træfpunkt”, og den 21. august 2009 udkommer opfølgeren “Træfpunkt 2″.
Link: www.peterdyreborg.dk
Se film med digtoplæsning m.m. på www.peterdyreborg.dk
http://www.youtube.com/watch?v=_KKl8RlR-UQ
Min baggrund og mit modersmål er Kroatisk. Men nu skriver jeg på dansk. Jeg er født i Rijeka i 1962 og har boet i Danmark siden 1985. Jeg skriver digte og noveller.
De noveller jeg indtil nu har skrevet, handler primært om hverdagen. Det er korte, tilsyneladende naive fortællinger. Hovedpersonerne er børn og unge i 60′ernes og 70′ernes ex Yugoslavien.
Mine digte handler om eksistens og kærlighed. Formmæssigt eksperimenterer jeg med sprog, rytme og symboler.
Hvem er jeg? ex harmonikaspiller, ex løber, ex punk sangerinde, ex kæreste, ex kustode, ex judobryder, ex lærerstuderende, ex Yugoslav.
Det handler igen om ord,
Ord under en åben himmel,
Masser af ord og en stemme,
Måske med en paraply,
i dagens anledning.
Vores egen Mir
Der stritter en brystvorte
under dynen
der er en tot frakkeuld
mellem dine lår
Der er dig og mig
og dyrene vil også have deres
plads på flåden
Vores egen Mir
en satellit
der kredser om vores kroppe
mens en astronaut sætter sit flag
på de bare røvbalder
Bagefter kan nationerne slås
om hvorvidt flaget bør blafre i vinden
på månen
eller
om det er en stor løgn
har skrevet en snes bøger heraf 5 digtsamlinger. Desuden et par samlinger nonsensdigte.
Havde en bogpause på 11 år. Men kom frygtelig igen i 2006 med en stor samling haiku, nogle af dem havde mere end 40 år på bagen.
Det er blevet til rigtig mange digte også af den lidt længere slags her i det nye årtusinde. Han elsker at “træde op” og har de sidste 4-5 år været en ivrig oplæser på stort set alle de københavnske scener. Han læste bl.a. op hos Paludan i Fiolstræde i april. Anmeldere siger han er mærkelig, morsom, surrealistisk og ligetil.
Natten
En mus lister henover køkkenbordet
uden at smuldre osten.
Stilheden er overvældende.
Lusene har suget sig mætte,
hunden harker fredsommeligt
og jeg kan ikke sove.
Selv katten er kommet hjem
og strækker sig hjemmevandt.
Min papegøje har ikke
et ord at sku ha sagt.
Et vindue blafrer forsigtigt
en hane drypper
og jeg kan ikke sove.
Dagene bliver kortere
natten er uendelig
solen er pokker i vold
jeg kan ikke sove i nat.
Månen stirrer forsagt
med sit store blinde øje
midt i et morads af stjerner.
Bilerne tygger sig tavst
gennem gaderne.
En gren banker
stille på ruden.
En bille lægger sig på ryggen
uden en lyd.
Gardinerne blafrer svagt
uret er gået i stå.
Ikke et pip fra Hans
ikke et gog fra hønsene
ikke et fut fra S-toget
tiden står stille.
Skuddagen falder ikke i nat.
Stilheden er overvældende
og jeg kan ikke sove
er en billedmager, der griber til ord, når stregen ikke slår til. Et renæssancemenneske med bevidst fremelsket allergi over for virkeligheden og hang til absint, science fiction og græsk musik. Har udgivet digtsamlingen “Grøn for bouzouki og klarinet” i 2007 og har i øjeblikket en bog om absintens kulturhistorie i støbeskeen.
Advarsel
Frem til næste formørkelse er der
ingenting at se
Vi skyder alle der prøver, og kom ikke bagefter
og klag over jeres døde børn og sig, at I
troede vi ikke mente det
–
——————–
http://cegebe.net
http://cegebe.urbanblog.dk
http://www.absinthium.dk
Kære digter, prosaist og ordkunstner!
Kom og lyt til lyrik, prosa og poetry slam og vær gerne selv med til at skabe stemmerne og stemningen i Christian IV’s Have med udsigt til Rosenborg Slot og gør denne eftermiddag i det indre af København til en summende event for 3. år i træk.
Vi mødes inden for i Haven kl. 13.00 v. Gothersgade/ Kronprinsessegade lørdag den 22. august 2009.
Efter samlingen går vi ud og læser op rundt omkring i haven. Nogle ønsker at læse op i grupper andre alene. Find ud af hvad, der passer til dig, og arrangerer selv din oplæsningsform. Det er en god idé at medbringe tæppe og paraply samt et navneskilt, så tilhørerne kan se, hvem du er.
I år uddeler vi ingen forfatterpris , men mødes, snakkes og giver en øl, lidt ord og noget kildevand efter oplæsningerne sluttes rundt omkring . Det foregår ud for Cafe Herkules i Kongens Have kl. 16.00 . Her vil desuden blive taget nogle fællesbilleder og i løbet af dagen zoomet ind på oplæserne.
Efter arrangementet går vi, der har lyst og tid, en tur i byen og spiser.
Hvis du vil deltage i oplæsningerne, bedes du indsende din forfatterpræsentation samt dit digt eller tekst til Ord Under Himlens gmail. (Begge på ca. 10-12 linjer hver), som så vil bringes på denne blog. Send gerne din tilmelding her omkring 1.8. Du er også velkommen til at sende os et link til din hjemmeside eller digtside, så vi kan sætte det på bloggen ud for dit navn.
Tilmelding og spørgsmål kan sendes til Ord Under Himlens g.mail.
Vel mødt!
Lisbeth Heckmann
Ord Under Himlen 2009
Tlf. 3150-6750
Mail: ordunderhimlen.2009 at gmail.com (for god ordens skyld: at=@)
Link: ordunderhimlen.urbanblog.dk
(Dette år er der ikke søgt fondsmidler til nogen oplæsende forfattere.)
Vi fik en mail fra Tosommerfugle om at han havde filmet Silhuet i Kongens Have d. 30.8. Vi bringer derfor et hyggeligt indslag med poesi.
*
*
På facebook kan man møde lidt af hvert - blandt andet John Skovmand, Nimrod Arkadian, Jacob Gummi, Spidermann Nielsen, Det Brune Tæppe og Jimi. Men hér på bloggen er det nu mest John Skovmand vi er henført af.
Læs, grin eller græd når I læser John Skovmands reportage om Ord Under Himlen 08 - som Poetz Weekly selv udtrykker det på facebook - og vi smiler da gennem tårer endnu.
Men inden vi kom så langt måtte vi først bearbejde krisen der fulgte efter læsning af John Skovmands reportage på facebook/Poetz Weekly .
1. Chokfasen. Først var vi simpelthen i chok. Vi følte kaos og reagerede irrationelt ved konfust at downloade billeder fra Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse.
2. Reaktionsfasen. Vi måtte vold og pine erkende hvad der var sket - John Skovmand var en realitet og nu måtte latteren bearbejdes. Men det tog tid for han var så underholdende, sjov og særlig.
3. Bearbejdningsfasen. Der blev vi nuanceret og måtte forholde os til John Skovmand. Indrømmet - det var en ny situation. Men vi måtte videre. Vorbasse-Hejnsvig filerne blev slettet som noget af det første.
4. Nyorienteringsfasen. Dér er vi NU! Og denne fase får os til at bringe John Skovmands reportage om Ord Under Himlen - hér på bloggen.
Vi er blevet en erfaring rigere og ved nu hvordan det er at være kendte personer. Vi kan ikke gå i fred på facebook mere. (YES!)! Og under denne tekst følger en smule Skovmand. Resten af Poetz Weekly’s anmeldersnilde munder ud i et link der så fører læseren videre til Poetz Weekly’s facebook.
*
Anmelder John Skovmand som bestemt ikke er det mindste anonym. Og hvis han er tør vi ikke vide hvem der gemmer sig bag skærmen(e).
***
Den 2. september skriver John Skovmand om Ord Under Himlen:
*
John Skovmand var med ‘Ord Under Himlen’ i Kongens Have.
Reportage: Ord Under Himlen, lørdag 30.august 2008, Kongens Have, København
Poesiens dag under himlen
For andet år arrangerede de to forfattere, og forhenværende underskovs/digte.dk forfattere, Lonni Krause og Lisbeth Heckmann ‘Ord Under Åben Himmel’ i Kongens Have. Arrangementet fungerer i praksis som afløser for ‘Poesiens Dag’ som Lene Poulsen og andre i en årrække kørte på samme dag i Frederiksberg Have, og er skåret over samme, omend endnu løsere læst.
Ord overalt
Omkring 100 forfattere/digtere og andet ordfolk var troppet op i den solbeskinnede have, hvor der var valgfrit oplæsnings sted og -tid, fra 12-16.30. De inviterede, og eller tilmeldte poeter, havde fået besked om at medbringe paraply, navneskilt og venner efter behag. Og selv om der var mange mennesker i haven, var det hurtigt ret tydeligt at se at der ikke var mange poeter som havde ret mange venner, eller også havde de bare ikke taget nogle med. Eller måske var det bare mest vennerne som hørte på dem. Desuagtet, er helhedsindtrykket af 100 digtere som læser deres værker op på tilsyneladende tilfældige steder i det offentlige park-rum, en oplevelse som, alene i kraft af installationen som sådan, er værd at gentage og arbejde videre med.
Selvfølgelig var der så også revl og krat, hvilket snarere end at være irriterende, er et af arrangementets styrker. Som f.eks skuespilleren Ken Vedsegaard som….Læs videre en tredjedel nedad siden på facebook.
*
Lonni Krause henviser tilbage til Poetz Weekly.
Vi har modtaget en fin optagelse af forfatteren Jens Drejer. Det er bloggeren Sister Bonde der har filmet og indrammet Jens Drejer som han foldede sig ud i et levende billede ved Ord Under Himlen 08 i Kongens Have i lørdags.
*
Og der kom stadig folk til..
The Opening Picture: To afkrydsningslister og en strøm af glade forfattere samt en rødmosset mig der forsøger at holde styr på strømmen sammen med Lisbeth Heckmann.
At afkrydsningslisterne ikke kom til deres ret var jo heller ikke det værste når det bedste skete: Over 100 poeter deltog med deres digte, tekster og veloplagte humør - og én havde taget sin paraply med in case of…
*
Thurston Magnus i tilfælde af regn..
*
Heldigvis skinnede solen mere end den har gjort de sidste tre uger og efter en kort samling foran indgangen der læner sig op ad Gothersgade/Kronprinsessegade spredte forfatterne sig rundt omkring i Kongens Have. Der var mange som fandt sammen i grupper - fx Tina Charlotte Møller der kom helt fra Fyn, Nete og Tea DK fra KBH.
*
Tina Charlotte Møller med gruppe.
*
A. Silvestri læste op på skift med kollegaen Brian P Ørnbøl fra Århus.
*
- A. Silvestri som man sjældent ser ham..
*
- Og Brian P Ørnbøl med sit flotte bælte på.
*
Claus Ankersen og Jacob Hallgren sad ikke hele tiden bag et træ - og sikke de kunne trække publikum til. Det var helt utroligt! Faktisk var Haven godt fyldt op med folk der lyttede til poeterne. Det så ud til at Ord Under Himlen havde fået et publikum.
*
- Hvis du tar den der med ‘My Little Pony’ så læser jeg den med ‘Sygeplejersken og Herreunderbukserne’ op..
*
Mens andre valgte at gå solo..
*
Lasse Nyholm Jensen gav en solo -
*
- Mogens Bynkou ligeså -
*
Og veteranen Ole Lillelund.
*
Solen fortsatte sin skinnen lige ned i hovederne på forfattere som fx Anne Lise Marstrand Jørgensen, der læste op med Mikhael Josephsen og Charlotte Inuk Hoff Hansen. Der var god stemning og spøjs trafik i gruppen
*
Gad vide om Anne Lise Marstrand vidste, at hun var i min linse?
*
Min gode Pink Apples veninde/makker fra Poesiens Dag 2006, Felicia Lensborn, læste også op i Kongens Have
*
Ken Vedsegaard var velartikuleret og fanden-i-voldsk da han læste Klavs Bondebjergs digte op for et begejstret publikum. Han nikkede lige til mig da han så mig sidde med mit kamera -
*
- Så kan du jo se jeg har været her!
*
Og yes, Ken Vedsegaard was there!
*
Pludselig kom en ældre mand gående - dvs det var egentlig mere en lille dreng? Og da jeg kom tættere på kunne jeg se det var Morten Søkilde - og jeg ved ikke hvad det er med den digter - men han var der lige pludselig - som om han var fløjet igennem et ormehul fra en svunden tid - og med stil entrede Kongens Have.
- Åh, vil du ikke nok læse lidt for mig? spurgte jeg.
*
- Og det ville Morten Søkilde gerne.
*
I det hele taget var der en brummen, summen, nynnen og gispen, råben og hvisken rundt omkring i Kongens Have. Ord der slyngede sig som lianer og kradsede og bed som Svigermors Skarpe Tunge. Der var blide røster og latter - det var Kærlighed ved første blik under solen! Måske vil nogen mene at det var lidt svært, at finde vej under himlen og hen til en bestemt forfatter man helst ikke ville gå glip af, at der manglede et program hvor man kunne se hvor han/hun stod og læste op - men så på den anden side - en flyer der med punktlighed beskrev hvor fx Peter Dyreborg stod ville sikkert være betryggende men jeg tror faktisk ikke det vil være detsamme mht overraskelserne. Og jeg ville overraskes.
*
Sverre Kaels fra Århus nyder en pibe inden han skal på med ordene.
*
Da klokken var 16.30 begyndte Lisbeth Heckmann at kalde poeterne sammen. Det var nemlig ikke alle der frivilligt slap deres bøger og forlod poesien til fordel for slutningen på så sobert (hehe) et arrangement - samling omkring Café Herkules. Men det var nu heller ikke helt slut endnu. For vi ventede på hattemageren - prisoverrækkeren, som skulle komme gående med en H.C Andersen hat.
Og han kom så og sejrede!
*
Ataf Khawaja rappede sig ind i poethjerterne, men han er jo også selv poet.
- Jeg skriver på en bog! - sagde han til publikum inden han gik igang med sit nummer.
*
Efter et udmærket rap-nummer han havde skrevet til arrangementet - trak Ataf Khawaja den første pris op af H.C Andersen hatten - nemlig 3. prisen.
Nadine Lensborn fik 3. prisen - en flaske Hapsburg absinthe - den med mest alkohol og mindst malurt i - TILLYKKE!
Og næste poetnavn der røg op af hatten til en suveræn 2. pris var Jacob Jensen der højt og tydeligt lovede at dele ud af sin franske Trenet Absinthe - den med mest malurt i og mindst alkohol - TILLYKKE!
Årets Forfatterpris for Ord Under Himlen 08 gik til Niels Hav - 1.000 kroner! - TILLYKKE
*
Tre glade vindere der i øvrigt læste et digt op for alle omkringstående, da de havde fået overrakt priserne. Dét synes jeg var STÆRKT!
*
Og så blev der taget et fællesbillede af John Nyberg og drukket champagne af langstilkede glas. Det var lige før vi næsten ikke kunne komme ud af Haven - vi var nærmest vokset fast. Men på Riz Raz det gik ved 18.00- tiden. For uden mad & vin duer vi ikke.
Resten af aftenen var der råhygge og sensommer ved buffeen på Riz Raz i Kompagnistræde. Den næst-sidste dag i august var eminent fra ord til høj himmel.
*
- Fællesbillede ved Café Herkules. Men det er ikke til at se dét hvis man ikke lige ved det.
*
Foto: John Nyberg.
*
Glæd Jer til en stemningsrapport fra Lisbeth Heckmanns hånd.
Vh
Lonni
I dag er arrangementet Ord Under Himlen i Kongens Have en realitet.
Og se lige vejret!
*
Når forfatterfolk forlader skrivekammeret for at læse op af egne og andres værker under åben himmel, er det ikke altid sikkert at solen skinner. Men den skinner i dag!
Så vel mødt i Kongens Have!
Varme Afkrydsninger
Når forfatterfolk i dag går glade ind i Kongens Have klokken 12.30 - via indgangen der læner sig op ad Gothersgade og Kronprinsessegade, da står Lisbeth/Lonni også klar med kuglepen og varme afkrydsninger.
Så Kære Publikum kære Poeter - Ordet er frit fra klokken 13.00 - 16.30!
Kl 16.30 foran Café Herkules
Når forfatterfolk nærmer sig afslutningen af eventen vil det være tid for Årets Forfatterpris(er) for Ord Under Himlen 08 ved Café Herkules kl. 16.30. Disse uddeles af en mystisk person med en H.C Andersen hat. Så husk at være til dér.
*
Lisbeth & Lonni
Ord Under Himlen drager mod Ørestad sammen med forfatteren Charlotte Inuk Hoff Hansen.
Programmet ( klokken 15.15 - 15.45 ) vil dreje sig om OUH og Charlottes ny bog ‘Store Dyr’. Romanen udkom d. 22.8 på forlaget Tiderne Skifter.
Charlotte Inuk Hoff Hansen er én ud af rigtigt mange forfattere, der deltager med oplæsning lørdag d. 30.8 i Kongens Have.
To Be A Reading Poet
Kunstner: Vince DiGiralamo
Tekst følger.
*
Bjarne Gårdsvoll blev født i Norge og arbejdede først som vejarbejder, men tog ud og sejle og blev senere maskinmester. Han gik i land 1969 og blev ansat som maskinarbejder på B&W, kun på prøve, men groede fast og blev der i 19 år. I denne tid skrev han noveller og kronikker til aviser og tidsskrifter med udgangspunkt i arbejdslivet.
Han er en af de forfattere, som stædigt skriver socialrealistisk, til trods for at denne genre ikke er in. Som gammel sømand henter han inspiration fra sømandslivet, i alt er det blevet til fem bøger om livet på søen. Bjarne Gårdsvoll blev 80 år d. 8.9 2007 - måske er han igang med en ny roman om sørens folk?
Kilde: Arbejderen - Danmarks Røde Dagblad
*
Se Bjarne Gårdsvolls bibliografi hér: BogGuide
*
Et Hald liv
*
Anne Hjælmsø, 2008
På hærvejen
*
På hærvejen med en slyngel
I hånden
Sort
Et hindbær i munden
Rødt
Solen stikker
Det humusbrune søvand
Dikker
Mod en båd
Dypper
Ti hindbær tær
I mange favne isende
Vand
Et behageligt gennemsnit
I mit styrkecenter
Med bagen mod slidt
Træ
Langt borte er
Kina
Siv knækker
Ikke alle
Fisk
Svømmer i skoler
Som planter
Ikke fugle
Flyver i flok men
Sol sender sine
Stråler
I bølger
Der spejler
Sig i
Kattepoter.
En enkelt fjer
Fra en magisk
Hornugle
Vugger
Pludselig sejler
Egebladet
Hastigt ved vindens
Skubben
Brumbassen
Som ikke burde kunne
Flyve
Flyder
Forgæves
For enden af
Det blad
*
Realisme
*
Han ville alligevel
Ikke sidde med en tå
I en sø
Og på en bro
Med spredte lår
Og mit hoved
Der.
Mens han kørte
Sin
Pegefinger der
(engang)
Var på våde
Veje
Ind i mit indre
Øre og
Hviskede
Om den
Fornemmelse min
Talje
Gav når
Han
Strakte sig og
Lod den
Glide
Op og ned over
Timeglasset
Mens jeg
Uanfægtet
Stirrede op i
De hvide
Dyner
Der ikke kunne nå
Hinanden
*
Hjertemusling
*
Længes efter
Øjne
Der med et
Kan følge
Hjertemuslingen
Under vand.
Øre
Der glødende
Spidser sig efter
Et suk.
Maven
Der ganske
Flad
Trykkes mellem
Din og min
Rygrad mens små
Skoler af dyr
Glider
Mellem dig
Og
Mig.
*
Alene med slangen
*
Uden dig og mig
Ventede på nogen
Der ville kaste
Sin sande
Kærlighed
På det
Der er tilbage
Af en ung kvinde
Spinkle
Sang.
Slangen
Som et hår
Som DNA
Med tænder.
Æbler
Som både
Sejler med
Brune og
Anløbne
Snit.
*
Skrigegende
*
Lige min farve
Skrigende
Grønt match?
Magiske tanker mellem
To borde og
Hængende hjerter
Filigran.
To borde
Og et lys
Glimt af
Solen i
Zenit.
Perlemor
Begravet halvt
I sand
Datidens guldbur
Reduceret til
Lodret udstilling
I støbt
Glas.
*
Som billeder
*
Erindringer
Film, Bjergkøbing gran prix
Eller
Paris - en messe?
Vejr mellem grønne
Blade
Troner en Totempæl
Uden tatovering
Som et træ
Uden
Stammedans.
Med flænger i læderhuden
Hægtet
Fast som
Om det var en
Rite
*
Ønskebrønden
*
Dybet tog lydløst
I mod
Det stjålne
Hjerte.
Skrigende blå
Maling printet
I hud
Overtrukket med
Sort.
Som en slagter
Som en drøm
Som en
Virkelighed.
Svaler som
Unoder
Murakamis igen
Brønd
Hvor dybt
Kan man lade
Sig
Synke.
*
Den anden smerte
*
Så fuld af
Flosset
Kål
Kobolt blå
Himmel på jorden
Brændenælder
Bittert sødt.
Bedstemorens hus
Hvor ulven viser
Fåret
Rundt i den dybe skov
*
Så gør dog noget
*
Orange etbenet, trekantet
Stirrende efter
De som vil
Drukne
Måske kan man
Gøre noget
Ved det
Og kaste den røde tråd
Ud
Og danse lidt
Måske
Løbe?
Det går
Over
Når isen
Lægger sig
Mellem de øde
Øer og
Enhver kan gå
På vandet
Uden øvrighedens
Støtteben
*
hvad end
*
Herover bakkerne
Hvad end
Der sker
Sang jeg
Bedrøvet jeg
Frygter ej mer.
Sammen med Svalernes
Oldebarn så
Svanernes vingesus
Seje som få.
*
Gløder
*
Datidens aske
Under unge grene
Spejder
Spejler mig i
Ferskvandets
Dybe favn
*
Oppe nede
*
Er man A
Så er
B altid
Nærværende
Som gule tanker
Organer og
Store øjne
Blå for
Håbet
Lille tandfe
Kom igen
*
Omveje
*
Med fingeren på
Speederen
Og
Drømme i postkassen
Sydover, nordpå
Saltfattige
Safter, fade
Æblekerner
Skaldepande
Skraldespande
Du er
Væk
*
Skælver
*
Tomme Lise Vej
Med
Kæmpekål
Og
Gulerødder, hønsetarm
Min Ekkodal
*
Vin til vand
*
Hvis ingen kommer
Med
Syntetisk citron
Olie, Eddike
Klude
Hvis du er
A og lene
Brændte du
Et mål
*
Snart
*
Skal alle
Dø
Bristede ikke
Boblerne
I
Bækken
Sank ikke
Hjerteblade
Silkedyner
Sammen.
*
Redning
*
Kvæstet, stirrende på
Guds eller
Nogens røde
Øje
På den anden side.
Vokser
Regnbuer som
Citrongræs
Som om lugten
I sig selv
Rejser dine drømme
Lidt som om
Du ikke kender spor
Til aller sidste
rejse
*
Synd
*
Mine hofter fryser
Uden
Dine hænder
Udenpå men indeni
Længes efter tæpper
Kys som varmetråde
Flettet over
Lærkesang
Og fugtigt
Spring i tide
*
Hvis
*
B er i
Kina
Og C i
Himlen
Hvad venter du
Så
Dig
*
Spejder
*
Vendte det døve
Øre den selvtalende
Tunge til.
Stak mig
En plade
Langsomt slæbende
Baglæns
Gennem tidens tand
Og sangen
Hjulpet af din
Ivers pegefinder
Og min let
Fortænkte
Fortid
*
”Elsker til vanvid” af Anne Hjælmsø (kort resume)
*
Tre mennesker mødes, de forelsker sig, men deres kærlig er usædvanlig og forkert. De har tilsyneladende alle muligheder for et godt liv, men deres overfladiske måde at te sig på skjuler de voldsomme følelser, som de ikke kan håndtere. De vælger at ”stikke af” fra det almindelige liv og anskaffer sig en sejlbåd, der skal bringe dem til paradis. Venner, der stiger af og på, oplever med bekymring ting, som hovedpersonerne ikke selv tør erkende. Lag efter lag skrælles historier om svigt og fatale familiehemmeligheder af. Bådens ture i med- og modvind på vej mod katastrofen afspejler personernes kurs i samme retning. Slutningen har et plot, som overrasker…
*
Anne Hjælmsø skriver:
- Jeg er medlem af Forfatterforeningen, har skrevet digte, noveller og en roman. Jeg ville rigtig gerne læse op forskellige steder fra romanen ”elsker til vanvid”. Det har jeg gjort mange gange i Danske Pen, Apostelkirken + div. biblioteker m.m.Jeg er 59 år, skriver ”altid” har en nyt roman manus klar, i gang med digte og flere manus. Jeg har netop været på Hald Hovedgård (på legat) både refugium og kursus. Jeg skal igen på Lyrikkursus 3 dage med Forfatterforeningen om en måned. Jeg er cand. mag. i dansk og kommunikation, er også coach.
(kunsten at kaste
redningsbælter i havet
mens man selv drukner)
*
Viggo Madsen, født 6.1. 1943 i Esbjerg. Fra 11-års alderen bosat i København (Istedgade 91, III t.h.) med skolegang i Oehlenschlægergades skole. Derfra optagelse på Vestre Borgerdyd, Helgolandsgade. Student 1962. Afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole 1966. Siden 1973 ansat ved Vollsmose Bibliotek, Odense.
*
Bibliografi
Fremtiden hænger i garderobeskabet
Hovedland, 2007. - 99 sider
Tag og kys det hele fra os
Nord, 2006.- 30 sider
Konkregater
Adressens Forlag, 2005.- 12 sider
Grænsefladning
Adressens Forlag, 2004.- 120 sider
Viggo Madsens åbenbaring: udvalgte digte 1963-2002
Hovedland, 2003.- 137 sider
Denne verdens digte
Hovedland, 2001.- 80 sider
Digte som med humor og underfundige ordspil fabulerer over kønslivet, globaliseringen, livets mening og andre af denne verdens væsentlige spørgsmål
*
Kilde:Litteratursiden.dk
Lørdag den 30.8 mellem kl. 13 og 16.30, vil poeter prosaister og ordekvilibrister læse deres digte noveller og tekster op i Kongens Have.
Men hvem er netop din yndlingsdigter/forfatter i Haven på lørdag?
Vi kunne forestille os, at arrangementets gæster medbringer mobiltelefon og optager/filmer netop deres yndlingsdigter(e) og sender filerne til Permalink Kommentarer
Fra den 24.8 - 30.8 kan man lytte til et lille indslag om Ord Under Himlen, kort fortalt af Lisbeth Heckmann & Lonni Krause. Indslaget er krydret med Chili Turell og Maja Lucas, der oplæser egne digte og desuden er to ud af mange forfattere der deltager i Ord Under Himlen.
Klik ind på Den2Radio i dag og få en oplevelse.
Cæcilie Lassen blev landskendt med ét, da hun som kun 16-årig i 1987 debuterede med romanen Simone om en lille piges oplevelser under den Franske Revolution.
Siden har hun skrevet elleve romaner, som spænder vidt i tid og rum: fra Spanien under Franco over 1720ernes Caribien til nutidens København. Ved “Ord under himlen 2008″ vil hun læse novellen “Æblegrøn”, som er hendes bidrag til den netop udkomne novelle-antologi “Der skal folk til”. Antologien er blevet til på foranledning af Projektrådgivningen, der har bedt otte danske forfattere om at give deres billede af det folkelige u-landsgagement i Danmark.
For mere info se www.caecilielassen.dk
The Horse
Leave us to remember memories
dipped deeper than the depths
of hammered hulls in hanging
ships shiftily they sink across the seas
thinking our thoughts for us you thought you did a good thing
praying your belt pelting knees kniving the sign of the cross in the night
we never waited for you however long you lay awake by candlelight
anticipating the sound of secret instruments
the pounding of the peripheral you pretended not to hear
flickered flames gently flushing like tired fountains
across your mind our bodies manoeuvred
panoramic pastures feet patting down pedantic patches
like perched crops of corn or cotton
all of which you later lubricated with the sanguinary sap
your dreams gouged from the graves of buried goats
whose skins you recalled hands across the gombay grazed
in exchange for the song of the grassquit’s gibberish gift
we waded through winding kudzu sometimes whorls of sands surrounding our feet
Parlay cheval ou in the night interchange palpitating
whispers to the moon of mounted wishes
dances beneath the shame-mi-ladies and Mango tree Fiolé por Dambella wédo
we emptied you our god-ridden horse and entered
your head.
*
Nina Sokol skriver selv:
- Jeg er amatør poet med stor A og skriver mine digte på engelsk. Er blevet udgivet i et eksperimenternde forlag i USA og nævnt i en antologi (The Emily Dickinson Award for Poetry).
*
Derude hvor der er dybt
tager jeg tit ud
for at fornemme dybden
men når jeg så prøver
at komme hen
hvor jeg kan bunde
er det eneste tilbage
en forstummet ømhed
der endnu engang
ligger til skue.
*
Nete Lise Krøll Eriksen siger selv:
*
Jeg vil ikke bruge en masse tid på at præsentere mig selv andet end at jeg køkkenmedhjælper og digter.
To Be A Reading Poet
Kunstner: Vince DiGiralamo
*
Digt følger
*
Malik skriver:
- Jeg har tænkt mig at læse egne digte og jeg laver remixes af Steffen Weiss digte hvor jeg laver det om til små rap tekster.
*
To Be A Reading Poet
Kunstner: Vince DiGiralamo
*
Digt følger.
*
Neal Ashley Conrad er mag.art i nordisk litteratur, kritiker, skrivekonsulent, medredaktør af litteraturtidsskriftet Spring, programredaktør og konferencier for højskolernes Spoken Word på Roskilde Festivalen, formand for Det danske Proust-selskab, Musikanmelder for Soundvenue/Metroexpress og forfatter. Han har blandt andet udsendt I det åbne. Seks digtere 1990 - 1996 (1996), Perspektiver i nyere dansk litteratur (1997), filmen og bogen Digter (2000) og monografien. Skønheden er en gåde. Søren Ulrik Thomsens forfattterskab (2002), se interview
Neal Ashley Conrad er en flittig foredragsholder om moderne litteratur, The Beat Generation, dansk digtning, rockmusik- og lyrik.
Kilde: www.krogerup.dk
*
Links: # # # C O N R A D # # #
Man vil også høre ham læse digte op af forfatteren Else Skovborg.
*
Rasmus B. Offersen er konsulent på teknologisk institut.
Sneskat
I en ny plet sne
spekulerer jeg på om man stopper med at elske
Jeg har placeret dig i min sne
under huden
Dit navn er så smukt når det hviskes ind i hvidheden
Jeg er altid alene
når jeg kalder på dig
og jeg har vidst det længe
Kendt sneen
din skønhed
og ekkoet af begge
Men verden er stor uden dig
så jeg gemmer en betingelsesløs rest
i krystaller
*
På ryggen, i lyset af en lygtepæl
Han er lige kommet ved siden af mit ansigt
Lyset fra en lygtepæl falder ind over mig
som jeg ligger der på ryggen
i lugten af hans sæd og rent sengetøj
Fra badeværelset kan jeg høre
hans stråle ramme vandet
Han har ikke lukket døren
Og jeg kan ikke lade være med at grine
over at have plantet mig selv her
“Hvad griner du af?” spørger han overrasket.
“Dig,” svarer jeg skarpt, “Det her.”
“Jeg er faktisk en ret kærlig fyr,” siger han, forsigtigt og indtrængende.
“Jeg er ligeglad med hvem eller hvad du er,” fejer jeg ham af.
Efter en lille pause, kigger jeg ud og tilføjer i en blødere tone: “Det er ligegyldigt.”
Ude på gaden vender jeg mig mod vinden for
at mærke regnen mod mit ansigt. Jeg trækker den kolde
natteluft dybt ned i lungerne og begynder at gå stille,
tænker over hvad jeg lærer
mig selv i nat
*
Om Monica Bak Larsen
Poesien er for mig et velkendt fag, jeg har praktiseret hele min korte livsalder med voksende professionalisme og entusiasme, og samtidig er den en spæd stemme, der helt forstummer til tider for at efterlade mig hjælpeløs, usikker og sårbar overfor mine egne angreb. Faget bliver praktiseret med nysgerrig udfordring, mens stemmen må behandles med beskyttelse og øm kærlighed. På trods af den billedlige tvedeling forbliver essensen af skriften altid den samme: min nøgle til verden.
Min skånselsløse
for dig klær jeg mig nøgen
væk mig når du går
_______
Himlens skarpe blå
kastanjehestens vrinsken
efterårets glød
_______
*Dyveke Sijm. Født 1966. Udover et enkelt bidrag til en novelleantologi for et par år siden, og novellensamlingen Kærlighed er vens vinter, der deltog i SAXOs bogkonkurrence 2008, har jeg ikke meget på den officielle skønlitterære samvittighed. - publicerer dog i stride strømme på min blog www.dyveke.wordpress.com : Essays, særligt om venskab. English lyrics og ikke mindst haiko digte [haiko ohne hai but with much ko]; en særlig skandinavisk variant -eles korrekt stavet!
Ord har det med at falde ned for fødderne af mig; Jeg skriver alene af den grund, at det ikke kan være anderledes.
*
Mere end nogensinde
er
jeg i
forestillingen
hengiven med dig
*
El
skov
kat
*
Vi inhalerer
luften med duften
af nymodne abrikoser
med glans i øjnene ser vi
hinandens kontrast
forandring
du og jeg
*
Dine runde feminine former
dine læber og gyldne hud
udsender dufte som bud
gennem dine hår
såvel de bølgende som de
i trekanten kraftige krusede
beskyttende krøller
over inderlighedens hvælvinger
*
Med mig går jeg
min sjæl ud i haven hen
hvor du ligger under solen
dér på græsset
lidt i skygge
uden at se mig
*
Lydløst er jeg knælende
hos dig med vinden som løfter os
mild og højtideligt op og
over i et tyndt luftlag
*
Vore berøringer er som silke
med bølger ruller vi ind og
former hele transparente figurer
med øjne og hænder i bevægelse
du og jeg.
*
Opfyldt af elskov
er jeg ny vundet
på vej op fra havet
med hænder og gane fulde
af kærtegn og perler,
med sand under fødderne og sol
over hovedet ser jeg
efter følgerne
i bølgerne
roligt klæder jeg
krop og sjæl i det
suset strømmer igennem
går jeg videre
*
Erdogan Adanir
- født i Tyrkiet 1963, i Dk siden 1971.
Billedkunstner og lærer.
*
« Previous entries Project-Id-Version: WordPress 2.7 da_DK.ISO8859-1
Report-Msgid-Bugs-To:
POT-Creation-Date: 2009-02-09 18:56+0100
PO-Revision-Date:
Last-Translator: Søren Andersen
